Min trofaste Veninde

En Alf mig skærmed god og mild,
Mens Hjertet bruste i Ungdoms Ild,
En Boldt for de stormende Vinde.
:,: Jeg spørger dig nu om du vil mig jo
Blive en trofast Veninde. :,:

I Øjet har du læst mig tidt,
Alt hvad du bad om, det var alt dit,
Det siger en Stemme herinde.
:,: Dog sikkert jeg tror, du holder dit Ord
Og bli'r mig en trofast Veninde. :,:

Men Tvivl mig tynger Dag og Nat,
Vist aldrig jeg faar min Lykke fat,
Gud Amor skyder i Blinde.
:,: Dog spørger jeg dig jo, om du vil nu
Mig blive en trofast Veninde. :,:

Hvis jeg din Tale tolker ret,
Da har du gjort mig mit Hjerte let,
O da gik jeg ikke i Blinde.
Min Lykke sprang ud, min yndige Brud,
Min lille trofaste Veninde.