En Sømand er til bedre skabt
End staae paa Land og gabe;
Paa Søen gi'er han aldrig tabt,
Kan aldrig Modet tabe;
Men kaster man ham op paa Land,
Er snart det med ham ude,
Hans Element er salten Vand,
Hvor vrede Storme tude.

Der har jeg mange Brave seet
At rede deres Leie;
Der saae jeg Attenhundred' eet
Det danske Flag at veie.
En Kugle kom og rev mig bort
Min ene Arm fra Ledet:
See derfor er den lidt for kort,
Og jeg blev reduceret.

Nu Flasken er min største Lyst,
- Den er ei til at vrage -
Og det er mig endda en Trøst:
Een Arm jeg har tilbage;
:,: Med den jeg fylder Glasset frisk,
Og spiller prægtig Kegler;
Og faaer jeg mig en lille Pidsk
Paa Landet tidt jeg seiler. :,: