Om Værtshusholderen vi veed,
Rullen gaar, Rullen gaar,
Den fæle slemme Red'lighed,
Rullen gaar, Rullen gaar.
Det er jo kort at sige, at Fatter
Fik Kjærlighed til sin Datterdatter.
Rullen gaar, Rullen gaar,
Nu skal I høre, hvor Rullen gaar.

Han hviskede og tiskede:
Søde Ven, søde Ven!
Og smaskede og smiskede:
Kom herhen, kom herhen,
Den Lille hun lo, hun anede ikke
Hvad der laa i de forelskte Blikke,
Hva' beha'r, hva' behar',
Er du morsom, Bedstefa'er!

Den Gamle var en kjælen Rad,
Tror jeg vist, tror jeg vist,
Og ofte om et Kys han bad,
Men tilsidst, men tilsidst,
Saa rev det ud med det meget Rare,
Og Pigens Dyd kom i voldsom Fare,
Skjøndt han var Bedstefa'r,
Den var ellers altfor rar.

Han sloges med den stærke Mand,
Det gik an, det gik an,
Men hvor var nu dog hans Forstand,
Dumme Mand, dumme Mand,
At han vilde tro, at han kunde klare
Sig fra det, og Friheden godt bevare,
Nu er han, nu er han
I Arresten sat forsand.

Thi den Gang den blev regnet ud,
Blev den slem, blev den slem,
Fra Øvrigheden kom der Bud
Til hans Hjem, til hans Hjem,
Og fangede ham, nu bli'er det nok en
En længere Tur i Kasmerokken,
For de veed nu Besked,
Om hans store Kjærlighed.

Hvor kan dog en fornuftig Mand
Glemme sig, glemme sig
Saa slemt, og tro at det gaar an,
Saadan Leg, saadan Leg!
Og naar man er over Treds, saa kunde
Man dog vel styre sig nogenlunde,
Og især; naar man er
Gift og har sin Kone kjær.

Han tog det ellers dog med Ro,
Uden Snak, uden Snak,
Og Ingen skulde heller tro,
At han drak, at han drak,
Se derfor hører man allevegne:
Den Brøk kan jeg ikke rigtig regne;
Haabet staar, Haabet staar,
At hans Dom ej bli'er for haard.

Beretning.
Den gamle Værtshusholder, der til stor Forbauselse for dem, der kjendte ham, er bleven anholdt for en ualmindelig Forbrydelse, har forhen været Skibstømrer, derefter "Dandsemester" i et offentligt Dandselokale, og senere Værthusholder. Han er ikke saa lidt over 60 Aar. Han har været bekjendt for sin store Styrke, og har flere Gange været med, naar fremmede Athleter opfordrede Mænd til Brydning. Han overvandt ogsaa en eller to af dem. Han var ellers, trods sine Kræfter, af et fredeligt Temperament og misbrugte ikke sin Styrke. Blandt en meget stor Del af de Folk, hvis Arbejde henviste dem til Pladserne, er han vel bekjendt, og var afholdt paa Grund af sin rolige Maade at være paa. Han har to Gange været gift, og den Forbrydelse, hvorfor han er anholdt, Blodskam og Voldtægt mod en Mindreaarig, blev forøvet mod en Datter af hans egen Datter af første Ægteskab.
Dersom han havde tænkt over, at han der paa en Gang har gjort sig skyldig i 3 Forbrydelser, nemlig 1) Voldtægt, 2) Blodskam, 3) Utugt mod et Barn, hvoraf hver enkelt Forbrydelse er nok til at bringe et Menneske i Forbedringshuset, saa havde han vistnok med Gysen vendt sig bort fra den blotte Tanke om vellystig Forbindelse med Datterdatteren.
Hvorvidt der i længere Tid har fundet et utugtigt Forhold Sted mellem den 15aarig Pige og hendes bedagede Forfører, er endnu ikke oplyst, men vist er det, at en streng Straf venter den Ubetænksomme paa hans gamle Dage.