Usædelig Kærlighed

Det var denne hersens gamle
Fyr, han gik i Skoven ud;
Vilde han Violer samle?
Nej, han var en grusom Stud,
Som var spændt i Syndens Garn,
Og saa traf han da et Barn.

Det var blot en Skolepige,
Men forresten ikke saa dum,
Hvad jeg veed, vil jeg ej sige,
Det er bedst, man her er stum,
Men han sa’e: Min søde Tøs,
Kom og kys mig. Hun sa’e Jøs!

Han blev stadig mere kælen,
Men saa endte det forkert!
Og da han nu vendte Hælen,
Sa’e hun: Nu er du levert;
Hvor tør saad’n en gammel Fyr
Luske om paa Eventyr?

Nej, min Ven, nu skal du rykke
Ud med Sølvmoneterne;
Og den Gamles korte Lykke
Endte saa med Beterne.
Kors, hvor hun dog malked ham
Læns for Mønt – det var en Skam.

Saa gik han til Politiet,
Tøsen hun blev arrestert,
Men hun fandt sig inte i’et,
Han kom med, den Gamle Pert;
Straks han sukkede: Au, au!
Det var nok en Tøs med Slav.

Hun, den lille drevne Taske,
Og den kælne gamle Fyr,
Som drak tæt af Syndens Flaske,
Deres Fred i Lyset ry’r.
For nu veed vi, sidder di
Begge to i "Tivoli".

Usædelig Kærlighed
Stor opsigt har det vakt i Kjøbenhavn, at en hidtil anset Mand, Overkrigskommissær, Ridder af mange Ordener, Direktør for en bekendt stor Institution er bleven anholdt for Sædelighedsforbrydelse mod et 12=aarigt Pigebarn.
Efter hvad flere Blade have berettet hænger det saaledes sammen: En Dame, der har 5 Børn, boede for 6 Aar siden paa Sommerlejlighed ved Charlottenlund. Direktøren gjorde her Bekendtskab med Damens 12=aarige Datter og forførte hende i Skoven. Siden passede han hende op hver Dag, naar hun for at gaa i Skole, kom til Kjøbenhavn, og her førte han hende hen paa Steder, hvor han kunde have sin Villie med hende. En Gang førte han hende hen til en Skøge, hvor baade Direktøren, Skøgen og Barnet afklædte sig aldeles og hengave sig til de vildeste Orgier, som ikke kunne beskrives.
Moderen vil endnu have været uvidende om Forholdet, men da Datteren efter sin Konfirmation fik Tjeneste i en Forretning, begyndte hun at ødsle saa vanvittig med Penge, at Moderen troede, at hun tilvendte sig dem i Forretningen. Nu begyndte Moderen at passe Datteren op, og hun overraskede da Parret i Frederiksberghave.
Der var ved at blive Skandale, men Penge klarede Sagen. Nu kom Datteren imidlertid paa Hospitalet med en slem Sygdom, og er endnu ikke helt helbredet for den. Direktøren fik Skyld for at have smittet hende – om med eller uden Grund vide vi ikke.
Da Datteren kom fra Hospitalet begyndte hun Pengeafpresninger mod sin Forfører; han maatte rykke ud med 5-600 Kr. ad Gangen, men ikke nok dermed, Pigebarnet forfulgte ham nu allevegne: i hans Hjem, i hans Kontor, paa Gaden, offentlige Steder osv. Hun vedblev at rutte med Penge paa en aldeles uberegnelig Maade.
Endelig blev det Direktøren for slemt; han henvendte sig til Politiet med Klage, og Datteren med Moderen bleve betydede, at de skulde lade Manden være i Fred. De afgave en skriftlig Erklæring om, at de frafaldt Klage over Direktøren. Dette var i Oktober. Men Freden var kun kort. Pigebarnet begyndte paany sine Pengeafpresninger og Forfølgelser og blev atter anklaget og belagt med Arrest. Hun forlangte nu som Vidner en hel Mængde jævnaldrende Piger, der skulde være bekendte med Sagen – om af personlig Erfaring vides ikke. Den 13de Dec. forrige Aar blev Pigebarnet anholdt; Direktøren maatte flere Gange give Møde, men da de unge Piger havde været ført som Vidner blev Direktøren Lørdag d. 4 Jan. belagt med Arrest, og ført over i Arrestbygningen paa Nytorv. Han blev straks visiteret og alt, hvormed han kunde skade sig, blev ham frataget. Han fik Tilladelse til at skrive et Par Breve, og i det ene af disse fralagde han sig sin Stilling som Direktør. Han har været en meget dygtig og praktisk Mand, og man kan kun beklage, at han har ladet sin ellers udmærkede Forstand hilde i en Taage, thi paa anden Maade kan man ikke forklare sig en henved 60aarig Mands Hengivelse i saadanne Historier.
Fortællingen om, at han med flere ansete Mænd skal have havt i Nørresøgade et helt Harem af smaa Piger eller at han skal have jævnlig forfulgt Kommuneskolepiger have vi vel læst i et Blad, men ellers ikke hørt det bekræfte.