Den fyrgterlige Politihistorie i Aarhuus
I Aarhus gik en Pige ud,
Det var en Aften silde,
Hun var lidt føer, den lille Brud;
Gud veed, hvorhen hun vilde.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Men midt paa Gaden kommer der
En glubsk Betjent til hende,
"Hvor skal Du hen, Du Jomfru skjær,
Dit navn vil strax jeg kjende!"
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
"Jeg skal i Byen, og hvor jeg gaaer,
Det rager Dem slets inte!"
"Hvad!" brøler han, "Du understaar
Dig til at give Finke!"
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Saa ruskede han hende godt
Og skjældte ud og bandte:
"Jeg siger Dig nu, vogt Dig blot,
Jeg er sgu ingen Vante."
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Hun loe ham ud den stakkels Glut,
Men han blev reent aflave,
Og Jomfruen blev reent caput,
Han dunked hendes Mave.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
O vee! Paa Stedet skete der
Et moderligt Mirakel,
Hun fødte strax en Dreng saa kjær,
Et lille tykt Spektakel.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Betjenten skreg Gevalt og snart
Var Roligheden fløiten,
Man troede der var Ild - i Fart
Kom Brandfolk til med Sprøjten.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Betjenten stod som Jordemoer
Og kiggede paa Drengen,
Derpaa tog han det lille Noer
Og bar det hjem i Sengen.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Betjenten lo, den gamle Strik,
Han var ei meer forlegen,
End at en Malermester fik
Et dygtigt Drag paa Veien.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Den stakkels Pige kom sig vel,
Skjøndt nær hun var kreperet,
Jo, Scholten han gjør Ret og Skjæl,
Det har vi nu proberet.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Hurra for Scholten og hans Slæng,
De kan saa rart regjere,
Lad ham nu ta'e den lille Dreng
Og hvad der kommer mere.
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.
Og Jordemødrene har sagt,
At de vil Sag anlægge,
I deres Fag har han sig lagt;
Og lad saa Scholten qvække:
Schöne, grüne, schöne Politibetjent.