Faderen, der dræbte sig selv
Over Synden sig sænker,
Selv naar den tænkes dulgt,
Straffens sviende Lænker,
Ogsaa nu er de fulgt.
Faderen tvang sin Datter,
Elleveaarig kun,
Ind i Synd - ak man fatter
Neppe nok Lastens Bund.
Fjorten Aar er den Pige,
Faderen har forført,
Neppe kender man Lige
Til, hvad man her har hørt.
Tvang mod hende anvendte
Han for sin fule Lyst,
Medens hun jo ej kendte
Syndens Kald i sit Bryst.
Stadig tvang han den Lille
Ind i sin Vellysts Skød,
Hun adlød, men dog stille
Ønskede hun sig død.
Nu gik det op for hende,
Sligt var for galt endda;
"Fader, du maa bekende
Eller gaa bort herfra.
Hvis du ej til i Morgen
Ude af Verden er,
Stol paa mig, saa vil Sorgen
Tage sit Sæde her.
Jeg ej finder mig i'et
Længer, og derfor gaar
Jeg nu til Poliet;
Sig, om du mig forstaar."
Jo, den Fader forstod 'et,
Stille gik han saa bort,
Drak og hentede Modet
Nu til det Skridt saa haardt,
Valgte sin Død ved Strikke,
Snart man ham livløs fandt
Brustne var alt hans Blikke,
Taaren for ham ej randt.
Hist ved Gasværket vide
Vi, han var Arbejdsmand,
Han sig redded i Tide,
Han drog til Dødens Land.
Datteren blev nu rolig,
Barnet tilgives maa,
Ene i hjemlig Bolig
Fredlyst hun nu kan gaa.
Beretning.
Tirsdag d. 9de Juni savnedes paa Gasværket en Arbejdsmand, hvilket dog ikke vakte stor Opmærksomhed, da han var noget drikfældig og tidt om Formiddagen tog sig en "Skraber". Da han imidlertid slet ikke indfandt sig igen, søgte man efter ham, da det ikke kunde formodes, at han havde forladt Arbejdspladsen, og man fandt ham da hængt i et Skur ved Gasværket.
Dette forbavsede alle, da man ikke kunde tænke sig noget Motiv til den ulykkelige Gerning. Men "Aftenbladet", der altid er hurtig med, har erfaret følgende:
Den Afdødes Datter er 14 Aar gammel, men allerede fra hendes 11te Aar har Faderen staaet i utugtigt Forhold til dette Barn, som han tvang til at deltage i Utugten og give sig hen i hans Vellyst. Men efterhaanden gik det op for den 14=aarige Pige, hvor forfærdelig en Brøde de gjorde sig skyldig i, og hun søgte nu at undgaa ham. Men han blev rasende og brugte Vold, og hun vidste intet andet Middel til at undgaa ham, end at blive af med ham. Saa sagde hun en Dag til ham, at dersom han ikke var ude af Verden inden næste Aften, vilde hun øjeblikkelig anmelde deres Forbrydelse til Politiet.
Der var intet Valg, eftersom Faderen vel ikke saae nogen Udvej til at komme paa Rejse, og han tog da den Beslutning, at begaa Selvmord. "Aftbl." Tilføjer: "Der fortælles, at Datteren ved Efterretningen om Selvmordet lo højt af Glæde."
Det er vanskeligt at tænke sig ind i et saadant Forhold, men man kan ikke værge sig med Tanken om, at det dog kunne have været afviklet paa en mindre grel Maade.