En Blyhat

Ud her fra Værtshuset kommer jeg nu,
Gade dog, hvor er du underlig, du!
Højre Haand, venstre Haand byttet forkert,
Gaden er fuld, den er rent ud spolert.

Maane, du griner saa skævt, som jeg ser,
Et Øje græder, et andet jo ler.
Du er jo fuld, det er sikkert og vist,
Maane, men skam dig dog, du Sollerist.

Og se nu Lygterne, se hvor de gaar
Rundt omkring Stedet, hvor netop jeg staar,
Blinke og svinke i Rundkreds, nu ja!
Alle er fulde her, ha ha ha ha!

Husene vakle i Kredse, naa, naa,
Skulde alene jeg derind da gaa?
Det tør jeg ikke, nej heller, min Ven,
Gaar jeg sgu ind i mit Værtshus igjen.