"Ak jeg er saa træt og søvnig"
Synges af saa Mange nu;
Men jeg vil dog ei i Sengen,
Nei, dertil staaer ei min Hu.
Til min Pige vil jeg sige:
"Kjære! kom en Tour med mig;
Paa vort skjønne Jorderige
Kan man vistnok fryde sig!"
Naar vi saadan muntre vandre,
Bliver vi tilsidst vel træt,
Gaae vi hjem saa til de Andre,
Kan vi ogsaa synge med:
Ak jeg er saa søvnig, ak jeg er saa træt,
Vil saa gjerne gaae iseng,
I morgen glad staae op igjen!

Ja, den næste Dag vi atter
Glade til vort Arbeid gaae,
Thi ved Arbeid, Spøg og Latter
Allerbedst vi Maalet naae.
Men forvist, naar tilsidst
Slummer=Polkas Toner lyde,
Saa vi maa vistnok gaae,
Os ved Dandsen fryde.
Med den Elskede i Armen
Vi os efter Takten sno,
Banker Hjertet høit i Barmen,
Er' vi lykk'lig Beggeto.
Saa er jeg ei søvnig, saa er jeg træt,
Vil dog ikke gaae iseng,
Heller dandse - om igjen.

Om min Piges Læbe tier,
Dog mit Hjerte fryder sig;
Thi mig hendes Øie siger,
At hun trofast elsker mig.
Og naar saa Aar hengaae
Og min Hustru bli'er den Kjære,
Hvilket Liv naar, som Viv,
Hun hos mig kan være.
Naar vi saa da sidde hjemme,
Og der to, tre, fire Smaa
Meget træt den Sang istemme,
Da vi med dem synge maa:
Ak jeg er saa søvnig, ak jeg er saa træt,
Vil saa gjerne gaae iseng,
Imorgen glad staae op igjen.