Hu! Ha! Nu skal vi brændes!
En Doktor har nok fundet paa,
At Ligene skal sendes
Paa Risten - naa, lad gaa!
Tænk, naar man er kreperet,
Kri-kra-peret,
Saa er man fælt leveret,
Jo, jo, jeg siger Tak!

(Monolog: Maa jeg nu inte spør'e det høistærede Publikum og øvrige Herrschafter her i Salen, om der inte var Lejlighed til for alle vos døde Mandfolk og Fruentimmer, at protestere imod at blive behandlet som en Portion stegt Svinekarbonade?)

Man puttes ind i Ovnen,
Paa lange Stænger bli'er man ført,
I Fem=Dalers Ligvognen
Man bliver ikke kjørt.
Ja, er det ej forskrækli',
Skri-skra-skrækli',
Ja, det er formlig ækli',
Saa man behandlet bli'r!

(Monolog: Ja, er det nu ikke grusomt! I gamle Dage fik man da pænt Ligtøj, en pæn Manskjetskjorte - og kuldskjære Folk saagar Uldstrømper! og saa er stor Buket Georginer i hver Haand at lugte til, hvis Liglugten skulde blive for stærk; men nu - jo, pyt! Jeg vil nu slet ikke tale om min stakkels Broder Ludvigsen, der er Ligvognskudsk - han bli'er ligefrem snydt for sine Lig!)

De gamle sorte Brandfolk
Besørge skal Begravelsen
Af Kvindfolk og af Mandfolk -
Jo, den er rigt'nok ren!
Istedetfor at sprøjte,
Spri-spra-sprøjte,
De ta'er nok saa fornøj'de
Og brænder vos saa op!

(Monolog: Ja, er det ikke dikke de jeg si'er: Exkre - eller hvad jeg vilde sige: Extremerne berører hinanden. Disse sorte Sjæle, som ere skabte til at slukke - de vil brænde! Jo, det maa s'gu være meiet behaveligt, saadan at blive lagt paa Risten, og naar saa Alting er i Orden, høre Straalemesteren sige, idet han stikker en Svovstik i Enden: "La' den saa brænde a', Granberg!")

Naar nu at dette raske
"Ildbrænderkorps" de har vos brændt,
Saa tager de vor Aske,
Til Slægt og til Bekjendt
De siger: "Værsens arti'!
Hi! Ha! arti',
Her, Jomfru, Asken har Di';
Har De en Krukke med?"

(Monolog: Jeg skal være et Skarn, om dette nu ikke er den alvorligste Del af Festen! Sæt nu, at min Kjæreste tager Asken med hjem; sæt nu, at hun en Nat skal op og vaske; sæt nu, at hendes Frue Dagen efter siger: "Hør, lille Caveline, Du huskede vel at komme Bøgeasken i Vaskekjedlen?" … Caveline besvimer … (Tableau!) - Da hun kommer til sig selv, tuder hun og siger: "Gud Frue - sikken Malør! Jeg har af en Fejltagelse taget min afdøde Kjærestes, Ferdinand Ludvigsens Aske og puttet den i Vaskekjedlen!" … Medborgere! Højstærede Samtidige! Tænk Jer til, at Fruens og Frøkenens Chemiser er vaskede i min Aske!!!)

Nei, nei, jeg protesterer
Mod dette Menn'skebrænderi -
Syng med og skraal, jo Flere
Vi er', saa bli'er vi fri!
Næ, la' vos endelig puttes,
Pi-pa-puttes,
I Hullet ned og sluttes
Som før af Jorden om.

(Monolog: Hvor mange dejlige Ting gaar man ikke glip a' ved "Ligbrændingen"? De deilige Avertissementer komme til at lyde saaledes: "Igaar døde min kjære Mand Jens Jokumsen, kun 20½ Aar gl. Ak - Livet er en Drøm; min Mands var kun kort! - Han brændes idag Kl. 12 paa Brandstationen i Nikolai Taarns Kapel." - - Det var nu den alvorlige Del af Festen; men det gemytlige: Gravøllet, det gaar man glip a', for naar man ikke har havt den Fornøjelse at bære den Døde, saa gi'er Familien hverken et stort Mindebæger eller en lille Slag Kegler paa "Lille Ravnsborg.")