Farvel mit Fødeland jeg byder;
Jeg rejser til en fremmed Havn!
Hør hist fra Skibet Klokken lyder,
Jeg føler alt i Hjertet Savn!
Farvel, I danske Bøgeskove,
Hvor Nattergale Triller slaa.
Farvel, du friske, danske Vove,
Til Danmark min Længsel vil gaa!
Farvel, du mit Fødeland,
Med den friske, grønne Strand,
Farvel, du mit kære, gamle Danmark,
Farvel, du mit Fødeland.

Vel er jeg ung og mit Hjerte banker
Saa varmt og frejdigt i mit Bryst,
Dog Vemod er i mine Tanker,
Thi jeg forlader Hjemmets Kyst;
Jeg forlader de kære gamle Steder,
Hvor jeg kender hver en Busk og Plet,
Som saae min Barndoms første Glæder,
At skilles gør Hjertet ej let!
Jeg forlader den danske Jord,
Hvor min gamle Moder bor,
Rejser bort fra det kære, gamle Danmark,
Farvel da, mit Fødeland!

I gamle Danmark stod min Vugge,
Der lærte jeg min Moders Navn,
Der lød mine første Sukke,
Kom, Danmark, tag din Søn i Favn.
Jeg har hørt de danske Kanoner,
Jeg har hørt, hvor Sværdene klang,
Jeg har hørt de jublende Toner,
Da Dansken for Friheden sang.
Naar du atter kalder til Kamp.
Naar du tordner i Røg og i Damp,
Naar det gælder det gamle frie Danmark,
Da favner du atter din Søn!