Huset paa Værnedamsvejen,
En Vise vil jeg synge Jer,
Om Huset, som at der faldt ned,
Fortælle Alle, En og Hver,
Om denne her Fortræd.
Julia, Julia,
Julia osv.
Forleden Dag man sad som bedst,
Og Nød i Ro sin Middagsmad,
Indtil den allersidste Rest,
Og var for Ærter grulig glad.
Julia osv.
Hvo ved, hvor nær min Ende er,
Husk Venner altid blot paa det,
Derom vil jeg nu minde Jer,
Og glem det saa blot ej saa let.
Julia osv.
Som bedst med Mad i Mund de sad,
Saa dejset pludselig Huset om;
Men de kan rigtnok være glad,
At bort med Livet dog de kom.
Julia osv.
En stod paa Ho'det, En paa Ben,
Mens i en Bunke andre laa,
Den Relighed, jo den var ren,
Det kan de sagtens nok forstaa.
Julia osv.
En laa paa Ryggen i en Seng,
En over et Strygebrædt sad til Hest;
Kort sagt, det gik i Flæng og Spræng,
Som at det saadan kunde bedst.
Julia osv.
En Skoma'er var der ogsaa med,
Som sad med Spanderem og Syl,
Han slap foruden stor Fortræd,
Men han gav fra sig et farligt Hyl,
Julia osv.
Igennem Gulvet rutsched han
Til han sat sig paa en Bunke Grus,
Hvordan det kan gaa man se her kan,
For Skoma'ren fejled' ej en Snus.
Julia osv.
En Murer boede ovenpaa,
En lille Skraber han sig sleb,
Men allerbedst, som at han laa,
Saa kan det nok være at det kneb.
Julia osv.
Vor Murer ned paa Gaden gaar,
Og op og ned ad Huset ser,
"Resten af Huset nok blivende staar,"
Siger han og smørred ler.
Julia osv.
Saa gaar han roligt op igen,
Og lukker naturligvis Døren a',
Og saa gaar han igen i Seng,
Det kalder man den med Ro at ta',
Julia osv.
Men længe fik han ikke Fred,
Tilsidst nemlig Politiet kom,
Og saa maatte Mureren sgu ned,
Men det syntes han slet ikke om.
Julia osv.
"Jeg synes sgu det er forgalt!"
Raabte Mureren gram i Hu,
"Min Husleje har jeg betalt
Og jeg vil ikke flytte nu."
Julia osv.
"Højt paa en Gren en Krage sad" -
Nej, det var nok en Kanariehan,
Der sidder den endnu den Rad,
Vis ej at den ned komme kan.
Julia osv.
Hvis ej at man har hørt det før,
Saa skulde man min sandten tro,
At ingen Bygningsinspektør
Vi har, men han ta'er den med Ro.
Julia osv.
"Hvad ej vil staa, det falde kan,
Jeg holder saagu ej derpaa."
Saaledes ræsonnerer han,
Men saa maa før sin Vej han gaa!
Julia, Julia,
Julia Hopsasa.
Beretning.
Forleden Eftermiddag styrtede Bygningen Nr. 7 paa Værnedamsvejen pludseligt sammen. Ulykken foranledigedes ifølge et Øjenvidnes Beretning ved at Grunden til Naboejendommen blev udgravet ved den nedstyrtede Ejendom, som for øvrigt for 30 Aar siden var opført af meget usolide Materialier. Folk i Almindelighed havde længe været paa det Rene med hvad der vilde ske, men Frederiksberg Bygningsinspektør C. L. Thuren eller noget Medlem af Bygningskommissionen synes ikke at have indset det. Den halve Del af Bygningen som vender ud imod Gaarden, samt Gavlen faldt ned. En paa 2den Sal boende Skomager samt en Kone med sin Datter, som tilfældigvis opholdt sig hos ham faldt ned igennem første Sal og Porten. Skomageren blev siddende paa sin Stol med en Støvle i Haanden oven paa en Grusbunke, men den lille Pige brækkede desværre begge Armene og det ene Ben, samt forslog Hovedet. Fra 1ste Sal styrtede en Snedkers Hustru og 4 Børn ned uden at tage Skade. En Murer, som beboede et Værelse i den Del af Huset som ikke faldt ned, vilde ikke forlade sit Værelse, men maatte sættes ud med Magt af Politiet. En Kanariefugl i Bur blev hængende paa en Vinduessprosse oppe under Taget og kunde ikke blive taget ned. Den vil sandsynligvis blive knust naar Resten af Huset rives ned.