En ny Vise
om
hvorlunde man hittede paa Uhret

Hvis Børnlille I er stille,
Skal jeg synge Jer en lille
Vise; ej om stakkels Hanne,
Men om hvodden og hvordanne
Man for 1000 Aar tilbage,
Førend Ranchs og Tittges Dage
Opfandt Tingesten den kvikke,
Som kan staa og gaa og dikke.

Ser I, Noah, ja I kender
Vel den gamle, kære Venner!
Men I husker kanske ikke,
At han ynded stærke Drikke.
Jo han drak, det slemme Skaren,
Saa hans Søn blev flov ved Fa'ren;
Næstendels hveranden Maaren
Slæbtes fuld han hjem til Gaarden.

Noah havde sig en Frue;
Ak, den nysseligste Due.
Hver en Nat, naar han var ude,
Laa og græd hun paa sin Pude.
Græd hver Nat to Lagner vaade,
Hver en Sjæl fik ondt, som saa det;
Men da ej det hjalp med Vandet,
Hitted hun paa noget andet.

Dengang hade man ej andet
Uhr end Solen der i Landet;
Og om Natten var der ingen,
Ser I, det var netop Tingen.
Han ku'e solde Nætter lange,
Klokken blev jo aldrig mange.
Men tilsidst fik det en Ende,
Som det gik, skal jeg bekende.

Mutter Noah spekulerte,
Og tilsidst hun fabrikerte
Sig en Klokke (og hun kaldte
Den et Uhr), som Timer talte.
Hvert Kvarter og hver en Time
Kunde Apparatet kime.
Og nu skal I bare høre,
Hvordan Noah kom op at køre.

Noah hjem er vendt fra Kroen,
I hver Haand han holder Skoen,
Mens han lister ind paa Sokker;
Da paa én Gang Konens Klokker
Gør et Helvedes Spetakkel,
Saa den gamle fulde Stakkel
Skrækindjaget rent besvimer,
Medens Klokkeværket kimer.

Da han atter kom til Live,
Det er rædsomt at beskrive;
Hanses Folk staar rundt og kigger
Paa hvor snydefuld han ligger.
Klokken den har kaldt denne sammen,
Og de staar og nyder Skammen,
Mens de griner til hinanden.
Den var gnaven. Fy, for Fanden!

Fra den Dag blev han Good Templar
Og blev nævnt blandt Dydsexempler.
Og hans Kone fik til Ære
En Medaille at bære.
Og da alle vilde have
Hun sku'e dem en Klokke lave,
Hun og Noah etablerte
Sig og Klokker fabrikerte.

De blev gamle, de blev rige,
Men, de døde dog allige=
Vel engang, og Uhrbutikken,
Ja, jeg tror nok Sønnen fik 'en.
No'en siger han fallerte;
Men, i alt Fald han kreperte.
Alt i Verden har en Ende,
Denne Vise har nu denne.