Fra London og til Dover
Bare Mørke jeg saae,
Derpaa Kanalen over
I min Køje jeg laa.
I Frankrig Regnen
Faldt over Egnen
Og skjulte Land og Stad.
Italien foer jeg
Igjennem, tror jeg,
Imens jeg baglæns sad.
Middelhavsturen siden
Gjorde jeg nok saa kæk
Men maatte hele Tiden
Holde mig under Dæk.

Saa kom der en alvorlig
Dampskibsrejse igen,
Hu ha! Jeg bliver daarlig,
Blot jeg tænker paa den.
Og atter siden
Braminerstriden!
Jo jo! Det var et stolt
Og stort Minut, da
Jeg i Calcutta
I Morges gjorde Holdt!
Aldrig har jeg min Sandten,
Været saa strunk en Fyr,
Ridder af Elefanten,
Det var et Eventyr.