Den lystige
Skraldemand

Smukt i Procession,
Med en Bøtte hver Person,
See hvor de mod Vognen iler, -
Skraldemanden smiler;
To og To saa glad,
Alle Piger følges ad,
Ja den Skraldemand det er en rigtig Rad.
Ime'ns han Bøtterne fra dem ta'er,
Gi'er han dem en rigtig Passiar,
Og med Bøtter de i Flokke staaer
Omkring ham, - ja han faaer
Sin Hyre, hør hvordan Ballonen gaaer:

"Søde Jens, kom her!
Vil De tage min! - "La vær'!
Vil De barstens høre!
Hvor den Haand seer ud,
Næ - hvor sort er Deres Hud, -
Tag den væk, ellers skriger jeg høit - ved Gud!"
"Hjælp mig!" raaber En. "Kom her tag min!"
Jens han siger med et skummelt Griin:
"En ad Gangen, det skal gaae paa Tour!"
Nei, see hvor han gjør Cour.
Jo, jo, den Skraldemand det er en stor Filur!

"Lille Maren, - naa!
Skal vi snart ha'e Bryllup saa?"
"Ih, min Gud man maa først skifte
Før man sig kan gifte!"
"Jette ogsaa?" ... "Snak!"
"Har vi faaet en Kjærest?" "Tak!
Føi de Mandfolk, - nei det er noget rigtigt Rak!"
"Ane! Det sig nok i Enden gi'er?"
Kjolen er saa kort og feed De bli'er!"
Ane hun nu bliver heed som Ild
Og siger knibsk med Smiil:
"Min Kjole! ... Ih, min Gud jeg troer De vil?"

"Sidse der vi har,
Naa er Fruen lige rar?
Skal vi skifte til den Føste,
Bort fra denne Bøste?"
"Jou hun er s'gu pæn,
Paa min Keie nys jeg Een,
Fik - ja, ded ka' nok hænds sei at den var reen!
Dou, hvis Kjæll'gen hun er grouli' gal,
Saa er Herren just en preitig Ka'l, -
Ded med Lønnen sig s'gu Snaus kun staaer -
Illigevel det gaaer,
For lidt Aparte tidt a' ham je' faaer!"

Nu de Alle er
Expederet - hvem er der?
"Ih - der har vi jo Sophie,
Kom min søde Pige!"
Skraldemandens Blik
Bliver ømt - nei see den Strik
Han er væk, han et Smiil og et Haandtryk fik!
"Søde Phie, siig mig, skal vi saa?!
Bly hun svarer ham: "Naa ja, la' gaae!"
Bøtten hun i Porten faaer - han frier,
Et Kys hun bly ham gi'er
Og de bag Porten nu forlovet bli'er.

Nu hver Søndag seer
Man ham som en Cavalleer;
Kors, hvor han er stiv i Pjusset,
Vadsket, kjæmmet, pudset,
Naar man seer de To,
Ja, hvem Pokker skulde tro
Det er Skraldemanden med sin Brud, jo jo!
Stiv og strunk - ja see til den Krabat,
Lig en udenlandsk Diplomat;
Hun en voldsom Krinoline bær,
Og Hatten hvorpaa der
Er heftet Hanerumpen med en voldsom Fjer!

Bryllup har de havt
Og med Smaafolk gaaer det bravt;
Ja, det er s'gu ingen Fabel,
Der er En paa Stabel:
Pigerne saa smaat
Gaaer og sukker: "Hvem der blot
Havde Jens, den skjønne Skrald'mand faaet!"
Og Moralen af det Hele er:
Pigebørn, I ei for snærpet vær'!
Husk ved Hjælp af Sæbe og af Vand
En Kavalleer der kan
Nok blive af en skiden Skraldemand!