Skomagermester Flik
Min Mester, det er en dreven Rad,
Ja, troer De mig inte, - saa spør' kun ad,
Hver evig'en Dreng,
Som kjende ham, - streng
Han er og han slaaer iflæng!
Han har en vældig Spanderem,
Naar han den svinger, er han slem; -
Hvis Ryggen klø'er, I bande kan
Paa, Mester, han er den Mand,
Der kan kurere og pille ud
Hver Gavtyv'streg - ja, jeg troer ved Gud,
Hvis Fanden han i Lære kom
Hos ham, - han fik ogsaa en "Heidelom!"
Jeg længe havde nu speculeert
Hvordan jeg skulde faa ham fixeert,
Jeg har nu den Feil,
For fulde Seil
Jeg dandser; men Flik, - den Snegl,
Han "Aftenstjernen" ynder ei,
Han si'er, kom ei paa den Galei!
Ifald at jeg Dig træffer der,
Der vanker af "Denne her,"
Men saa jeg Mester en Plade slog,
I Haanden tog jeg min Psalmebog:
"Hør Mester Flik, maa jeg ei gaae
Til Bibellæsning, for Trøst at faae?"
Da Mester, han hør' til Grundtvigs Flok,
Han blev saa glad, I begriber nok,
At Lov strax jeg fik,
Han sa'e: "Peter Strik, -
Saasandt at jeg hedder Flik!
Du er en prægtig Dreng, Du maa
Til Bibellæsning gjerne gaae,
Til Tavlepenge her Du har
En Mark." - Den Sag er jo klar!
I Regnegade, der løb jeg hen
Med Marken og i"Stjernen" den
Jeg stak, og der jeg Lotte saae,
Og saa paa "Mazurka" vi kiled' paa!
Jeg svæved' yndig i Dandsens Lyst,
Jeg trykked' Lotte op til mit Bryst,
Hun svigtede ei,
Men hvidsked' til mig:
"Uf Peter jeg elsker Dig!"
Jeg glemte Madam Flik og Hjem
Og Mesters tykke Spanderem,
Til Fløiten og Trompetens Klang,
Jeg mig blandt Dandserne svang;
Med Et jeg hører nu Mesters Røst,
Han rev mig bort fra min Lottes Bryst:
"Naa, saa Du dandser her din Rad,
Nu skal Du minsæl ha'e din varme Mad!"
I Stjernen blev der et gru'lig Sjov,
Min stakkels Lotte - hun blev saa flov,
Ja, det var en Skam,
Hr. Flik og Madam
Mod Lotte nu var saa stram!
Madamen drev min Lotte "Een,"
Og Mester mig, - den var jo reen!
Han raabte: "Jeg gav Dig en Mark,
Men ei til Spænd og til Spark!
Kom nu med mig, skal Du Løier see,
Saa skal jeg - Dig til Fornøielse,-
En Læsning holde paa Din Ryg,
Jeg tænkte: Hu! Ha! den nok bliver styg!
Og dengang vi nu var kommen hjem,
Kom Spanderremssuppen pan Bordet frem,
Madamen hun skreg:
"Naa, spaer ham nu ei!"
Det gjorde ei Mester - Nei!
Med sagte Vals, først Remmen gik,
Saa Polka=Slag jeg atter fik,
Til Slutningen jeg fik en Dragt
I gallopperende Takt!
Nu vil jeg være et evigt Skarn,
Om ei jeg bleven er saa erfar'n,
Jeg ikke gaaer i Stjernen hen
Før jeg nu til Paaske er bleven Svend!