En Krone her,
en Krone der,
Hør Line, min fagre Hvedeknop,
Hvor skal vi faa Kronerne fra,
Til det Postyr, som Du fordrer op,
Der hjælper ei Halleluja!
Nu har vi været i "Hæren" et halvt Aar, men vi er lige vidt, og Du som vil ha' Opsmækkerhat, Sportsko og en Tournyre til 90 - og hver Dag vil Du ha' Sulevælling - hvad bliver det til? - Og
:,: En Krone her,
En Krone der,
En Krone skylder vi i Frelsens Hær. :,:
Jeg gik og drev om i Staden,
Kom sammen med andet Krapyl,
Men saa kom jeg ind i "Brigaden,"
I Zinsgadens store Asyl.
Ja jeg er med ved 4de Afdeling af "Brigaden", saa vi mangler saamænd ikke Levemaade, men det værste er, at jeg har en stor Overflod paa Pengemangel, Kronerne ruller, og hver Dag kan jeg synke den:
:,: En Krone her,
En Krone der,
En Krone skylder vi i Frelsens Hær. :,:
Tro ikke, Majoren, min Pige,
Han taler saa øndig med ø,
I "Hæren" vi ei bli'er rige,
Og Du kan ei nøjes med Hø.
Igaar gik Underdynen, idag Stegepanden og imorgen maaske vor Porcelæns - naa da da, man er tidsnok kommen i "Hjælpebrigaden", naar man ikke længer kan hjælpe sig selv - den Værste er Huslejen - hvor skal den komme fra, naar jeg maa ud med:
:,: En Krone her,
En Krone der,
En Krone skylder jeg i Frelsens Hær. :,:
Lad Andre være "glade" som Børn,
Og skraale deres "Halleluja",
Jeg ta'r mig atter en lille "Bjørn"
Det kommer jeg sgu' bedre fra! -
Det er godt nok at være "frelst", men man bli'er dog ikke fri for det Onde - er det saa noget at være saa glad for! næ, nu gaar jeg hen i "Makedullen" og faar mig en af Madam Svendsens "sure Tæer" med en "Høberger" til, saa bli'er man li'som et andet Menneske, saa kan man jo ikke være Andet bekendt, end byde "den Anden" ogsaa en "lille En", og paa mindre end en Time er jeg "perryaliseret" og i denne "salige" Tilstand kjør jeg til Hovedkvarteret i Store Kongensgade, syngende dennehersens:
:,: En Krone her,
En Krone der,
En Krone skylder jeg i Frelsens Hær! :,: