Høsten er kommen, vi Tiden ei spilde,
Hjemad kjøres Læsset, snart er Marken ganske tom,
Til Slutningen faae vi os Alle et Gilde,
Naar vi først har bjerget, hvad der ind paa Vognen kom,
Muntert gaaer det til,
Drik og Sang og Spil,
Vi har Lov at gjøre os saa lystige vi vil.

Oppe i Stænget Andrees staaer og sveder,
Negene de svirre ham om Ørerne saa frisk,
Og Jens lægger Tyven, om Drikke han beder,
Man kan let i Høsten faae en regedeerlig Pidsk.
Ane leer saa smaat,
Vent til Maidag blot,
Saa skal hun til Brudefærd, ja det er ganske vist.

Heisa, til Aften er Punchen paa Bordet,
Husbond klinker med og Skaalen faae vi saa galant.
Niels Røgter han beder fornøiet om Ordet,
Holder saa en Tale for vor Bondestand galant.
Drik og lad det gaae,
Siden kan vi faae
Os en Dands med Pigerne, det kan vi nok forstaa.

Er Høsten iaar ei saa skrap som den skulde,
Mangler Høet og er Straaet blevet noget kort,
Saa trøster jeg mig hos de Piger saa hulde,
Næste Aar saa slaaer vi Sorgen vel i Høsten bort,
Hurra, skjænk nu i,
Skaalen tømme vi,
For vor Husbond, for hver Karl, hver Glut, hurra, hæng i!