Jeg loe saa tidt af Kjærlighedens Gud,
Af Elskovs Glæde og af Længsels Smerte,
Og frygted' aldrig Amors Bueskud,
Jeg følte som et Pantser om mit Hjerte,
Jeg stod saa rolig som den stærke Eg,
Og trodsed Stormens Brag og Vindens Leg;
Men ak! Du kom og Flammen i Dit Øie
Fløi mod min Barm, lig Lynet fra det Høie.

Ja hulde Glut, Dit barnlig milde Blik
Dybt i mit Bryst en evig Lue tændte,
Og Amor loe, den ondskabsfulde Strik,
Dengang han saae hvor vildt mit Hjerte brændte,
Og Luen brænder endnu i mit Bryst!
Du elskte Pige, bring mig kjærlig Trøst;
Thi slukke Ilden kan du ingensinde,
Mit Hjertes Dronning, hulde Tryllerinde!