At Jøderne altid ret praktiske er
Det skal jeg bevise Dem tydelig her,
Og aldrig de mangler et passende Svar,
Den Ting skal straks blive Dem klar.
(Talende):
Saadan har det været lige fra Verdens Skabelse. Da Adam og Eva havde spist af den forbudne Frugt, og blev jaget ud af Edens Have, saa blev Adam melantrist og spurgte: " Hvad gør vi nu, Eva?" Hun svarede inderlig indigneret:
Vi gaar til Lindenau,
For nu bli'er den for grov,
Naar ej et Æble her at plukke man en Gang har Lov.
Vi gaar til Lindenau,
For nu bli'er den for grov,
Naar ej et Æble her at plukke man har Lov.

Se Kain jo paa Abel misundelig var,
Fordi han i Skæppen fik mer, den er klar;
Og da de nu havde inhøstet, han slog
Ham ihjel, og hans Udbytte tog.
(Talende):
Men da saa Røsten fra Himlen spurgte: "Kain, hvor er din Broder?" svarede han med sit mest svedne Bondegrin:
Aa, Herre Gud, det Skrog,
Han gik til Lindenau,
For se, der mente han, han bedre bruge kan sin Plov,
Ja, Herre Gud, det Skrog,
Han gik til Lindenau,
Der mente han, han bedre bruge kan sin Plov.

At Josef var dydig, benægtes vel ej,
Og dog var hans Kyskhed dog ret godt paa Vej.
Og den Gang da denne Madam Potifar
Ham fristed, i Vinden han var.
(Talende) :
Han holdt sig, og svarede ganske undseelig:
La' vær', jeg bli'er saa flov,
Jeg gaar til Lindenau,
Hvis her jeg blev, det med Forskrækkelse vist endte dog.
La' vær', jeg bli'er saa flov,
Jeg gaar til Lindenau,
Det med Forskrækkelse vist ellers endte dog.

Trist Jonas spadsered ved Stranden, fordi
Han var uden Penge og uden Logi;
Da nærmede sig en frygtelig Haj,
Begge tænkte: Nu staar den paa Steg.
(Talende):
Og i samme Øjeblik som Hajfisken spærrede Gabet op for at sluge ham, tænkte Jonas: "La' gaa, du gaar paa'en; der faar du i alt Fald gratis en rummelig Lejlighed," og saa stak han paa Hovedet i Hajen, idet han glad sang:
Jeg gaar til Lindenau,
Der er vist mere Sjov,
Gaa her og sulte, den er vist i Længden dog for grov.
Jeg gaar til Lindenau,
Der er vist mere Sjov,
For gaa at sulte her, den er mig dog for grov.

At Saul han elskede Sang og Musik,
Det veed vi, thi David jo pludselig fik
Bestilling som kongelig Hof=Harpenist,
Men Enden var nær bleven trist.
(Talende):
Thi en skønne Dag, da David havde spillet alle sine Nummere for ham, ligefra "La' Hønen gaa" og til "Gine, du dejlige Mø", saa var Saul mer end almindelig morgengnaven, tog sit Spyd, og kastede det efter David; men da det ikke var ved Fastelavnstid, saa vilde David ikke agere Straamand, men udbrød:
Nu spør' jeg ej om Lov,
Jeg gaar til Lindenau,
Saa faar du inte mer Musik af mig, du gamle Skrog,
Jeg gaar til Lindenau,
Jeg spør' dig ej om Lov,
Saa faar du inte mer Musik, du gamle Skrog.