Søren og Malle
Afskeden.
Dog græd blot ei, min kjære Pige,
Snart kommer Søren hjem igjen;
Jeg kravler op ad Lykkens Stige,
Indtil jeg naaer det høi'ste Trin.
Du kan tro, mit Mod skal mig ei svige!
- Fru Fortuna bliver mig nok huld! -
Du kan tro, min egen søde Pige,
Jeg samler det blankeste Guld,
Og saa kommer jeg jo hjem igjen,
Som din egen rige Hjertensven,
Da vort Bryllup i kjære gamle Danmark
Skal feires med Rigdommens Glands.
Ombord.
Søren.
Kan I ikke forstaa,
At da jeg skilles maa
Fra min Malle og alle de Kjære,
Som jeg elsker saa høit,
At det saa er vel drøit
Naar et Afskeds=Farvel det skal være?
Gode Venner, hvis jeg
Paa den usikkre Vei
Bukker under, da lov I mig Alle,
At hvis Nogen af Jer
Atter Danmark da seer,
At I bringer min Hilsen til Malle.
Matroserne.
Du har aldrig været i Amerika,
Hiv hip hip hop ohei!
Du kan tro, man slipper meget godt derfra,
Hiv hip hip hop ohei!
Man graver og man graver til man faaer sin Pose fuld,
Saa reiser man til Hjemmet med det kjære blanke Guld;
Men skeer det, at Du maa
Til dine Fædre gaa,
Da - tro os - da skal Malle nok din Hilsen faa!
Efter Hjemkomsten.
Kom nu, see paa dem alle,
See paa dem alle, see paa dem alle,
Mine Grunker her, paa mine Grunker her!
Kom nu, sødeste Malle,
Sødeste Malle, sødeste Malle,
Nok til os der er, ja nok til os der er!
Jeg fik jo derovre hele, hele Posen fuld!
Nu er jeg gift med min Malle,
Gift med min Malle, gift med min Malle,
Hun bedre er end Guld,
Hun bedre er end Guld!