Jeg har rejst, jeg har kendt til Alverdens Krapyl.
Makedulle, Makedulle, Makedæ.
Jeg paa Steppen har hørt Indianernes Hyl,
Makedulle, Makedulle, Makedæ.
I de varmeste Lande blandt Negre jeg var,
Makedulle, Makedulle, Makedæ,
Der med Blanksværte sminkes hver Pige saa rar,
Makedulle, Makedulle, Makedæ,
Aa ja, hiv op, ha ha, saa synger vi med Hurræ!
Makedulle, Makedulle, Makedulle, Makedulle,
Makedulle, Makedulle, Makedæ.

Op til Nordpolen foer jeg med tredive Mand,
Vi fik ikke en Bajer, for de Vilde drak Tran,
Spisetiden var kort, ja for Natten var lang,
Der til Middag jeg spiste en Hvalfisk en Gang.

I Brasilien gror Æbler paa hvert Pæretræ,
Og som Eva gaar Pigerne klædte, hæ hæ!
Men til Gengæld paa Moden er hver Abekat.
Man faar Rommen paa tredive Grader krabat.

I Francisko er Solen saa underlig gul,
Man har Guldskillinger der, der er store som Hjul,
Naar man vil gaa paa Værtshus og muntre sin Aand,
Trilles Skillingerne paa Gaden som store Tøndebaand.

I Tyrkiet tidt render de unge Piger væk,
Men er Kæresten vred, bli'er han dronet i en Sæk,
Og i Texas, der vokser Kartofler paa Trær,
Og af levende Køer sine Bøf'er man skær.

I Ægypten der tørres Folk til Mumier ind,
Og Pigebørnene de er saa tørre som en Pind,
Og taer man dem under et rigtigt Brændeglas,
Saa futter de som Krudt, ja hvad siger de om das?

I Ny=Zeland der spiser de Men'skekotelet,
I Kinesien tærer de Rotter nok saa net,
Men se, Kvindfolk dem ynder de inte i det Land,
Straks ved Fødslen man droner dem i en Balle Vand.

I Italien der sælger de Smør i alenvis,
Og i London er Tyvenes rette Paradis;
De stjal Træbenet a' mig, den Knibe var slem.
Og derfor slutter Visen, fordi saa tog jeg hjem.