Lønholt
Hr. Lønholt gik for sin Grosse'er
I Byen med Penge - det var Plaser!
Tænk, henved tyve Tusende,
Den Tanke var næsten berusende!
Sikken en Mængde Sølvtøj! Og alt det skulde Banken ha'! Nej, du er fri Moppe, jeg kan meget bedre bringe den Ting i Orden - uh, saadan en Mængde dejlige Ting der er i Verden; altsaa denne Vej med Sølvtøjet!
Julia! Tak skal De ha',
Saa stak Lønholt med Sølvet a',
Julia, Julia, det gik meget bra'!
Han sa'e: Jeg er just trængende,
Og derfor beholder jeg Pengene;
Saa slukker vi den første Sorg
I Vinen derude paa Klampenborg.
Og saa skrev han til Principalen: "Jeg er dolig og ligger i Kommunehospitalet - vær kun rolig for Moneterne, for de er reddede!"
Julia, Tak skal De ha'e,
Saa stak Lønholt med Sølvet a'. osv.
Nu er der gjort paa Fyren Jagt,
Men han tog sig farlig godt i Agt,
Da han sin Stilling simpel fandt.
Udnævnte han strax sig til Løjtenant!
"Det er det Militære, der skal gjøre det," sa'e han. "De Folk plejer at kunne skære en Madpose, det gjør jeg ogsaa. Vanen er det halve Liv, og 20,000 Kroner er det andet halve.
Julia, Tak skal De ha'e,
Den Forretning var meget bra." osv.
I Helsingør de kjendte ham,
De syntes maaske, at det var en Skam,
At gjøre Vrøvl for saadan Lidt,
Og Lønholt stak a' og de blev ham kvit.
De sa'e til ham: "Undskyld, De skulde da ikke være den fæle Lønholt!" Men han sa'e: "Naadada, saa maatte jeg være et slet Menneske. Nej jeg er rigtignok en Søn af Exminister Fischer, hva' behaer!" Saa trak de Følehornene ind, og Lønholt gik paa igjen med Dødsforagt!"
Julia, Tak skal De ha',
Og til Sverig stak Lønholt a'. osv.
Han klædte sig paa fin Facon,
Og kjøbte Kjæde og Medaillon,
De tyve Tusind svinder svært,
For Lønholt han bruger dem ikke tvært.
Men da han hørte, at der var sat 500 Kr. for at fange ham, sendte han sit Portræt hjem og skrev: "Jeg gi'er 1000 Kr., i Fald de fanger mig!" Og da En en Dag sagde til ham: "De er anholdt," svarede han: "Nej, jeg er Lønholt!" og saa forduftede han.
Julia, Tak skal De ha',
Over til Tydskland stak han a'. osv.
Han spiste, drak og leved godt,
Og dersom han kom over Havet blot,
Ja, saa god Morgen, Pengesum,
Den Handel den havde ej været dum!"
I Sverig anholdt de en ung Student fra Taarbæk og sa'e: "Hvor er de 20,000?" - "Jeg har dem inte hos mig," sa'e han, desformedelst at det slet ikke var ham. Og saa lod Svenskerne den rette Lønholt løbe og fornam ikke de 500 Kr.! Og det gjorde vi Andre heller ikke! Men da Tydskerne tog ham, sagde de: "Guten Morgen, Hr. Lønholt!" - "Nix Lønholt!" sa'e han. - "Na, Guten Morgen, Hr. Fischer!" sa'e den Anden. Saa var han den.
Julia, Tak ska' De ha,
Nu er han snuppet, ja Hurra! osv.
Beretning.
Lønholt, som nu Alle taler om, er et ungt Menneske paa 19 Aar, men har alt en Gang været straffet med Forbedringshusarbejde. Han søgte Plads som Kontorist hos en herværende Grosserer, og for at opnaa den, skrev han en Mængde falske Anbefalinger, hvori han særdeles rostes, og han tilbød yderligere, at man kunde forhøre sig der, hvor han sidst havde været (det var netop Straffeanstalten), men det forsømte man. Han blev nu en Dag sendt til en Bank med 19,800 Kr., og med dem tog han Flugten. Men for at forhale Forfølgelsen, skrev han et Brev til Principalen, hvori han meddelte, at han var falden, og indlagt paa Hospitalet, derved opsatte man at paagribe ham. Han lod trykke Visitkort og kaldte sig Løjtnant, tog gjennem Sjælland og blev kjendt af Politiet i Helsingør, men da han udgav sig for en Søn af Ex=Minister Fischer, bad man ham undskylde Fejltagelsen, og saa drog han til Sverig, hvor han levede godt, sad i forskjellige Forklædninger i Jernbanevognene og talte om Lønholt, og om han ikke var paagreben. Man forfulgte hans Spor til Gøteborg, men der slap han bort. Flere have været anholdte, og i Malmø anholdt man en ung dansk Mand, satte ham op mod Væggen og forlangte at vide, hvor de 20,000 Kr. var henne, men det viste sig dog, at Lønholdt var det ikke. I Jylland have flere været anholdte, men det varede noget inden det lykkedes at paagribe den frække Forbryder, der naturligvis levede hver Dag højt for Pengene, medens den Bestjaalne mere og mere fjernedes fra Haabet om at faa dem igjen. Der var af det kjøbenhavnske Politi udsat 500 Kr. for hans Paagribelse, og baade i Danmark og Sverig gjordes der stærk Jagt paa ham. Endelig blev han af den danske Politimand Duncker og 2 tydske Betjente greben i et Hotel i Berlin den 28de Juni. Da de kaldte ham Lønholt, nægtede han; men da de sagde: "Guten Morgen, Hr. Fischer!", blegnede han og var nær falden om. Han fandtes i Besiddelse af 18,800 Kr.