Kvistkammertyve
i Borgergade

 

Paa en Kvist i Borgergade,
Borger-gade,
Boer en Jomfru Knæk,
Hun er inte væk,
Thi hun hører til de Glade.
Hun er høit op i de Fyrre,
Ni-og-fyrre,
Men ilirumvel
Er hun ung den Sjæl -
Hvis man hende blot vil spørre,
Svarer hun saa kjæk,
Denne Jomfru Knæk:
”Ak min Døbeseddel er rent kommen væk!
Men jeg vil ei lyve!
Jeg er en og tyve
Aar, og inte mere, det sværger jeg dyrt.”

 

Igaar Aftes kom den Rare
Med den bare
Pølse til sit Hjem,
Den er ligefrem:
Pølsen skal de Ærter klare,
Som hun skulde ha’e den næste
Dag – det Bedste
Er imidlertid,
At hun ei en Bid
Fik af dem – det var det Væ’ste!
Thi den samme Nat
Kom en Missekat
- Som nok af Pølserne osse gjør en Klat -
Ind i hendes Stue,
De skal inte grue,
Den gik ind ad Vinvet i lynende Fart.

 

Ind i Stuen smukt den træder,
Træder, træder,
Op paa Bordet strunk
Springer den Hallunk,
Og af Pølsen flot den æder.
Jomfru Knæk hun laa og drømte,
Drømte – drømte,
Om Hr. Kristjan Læk,
Uden Gru og Skræk,
Aned’ ei at den fordømte
Fæle Missekat
Nu helt desperat
Rendte om paa Bordet med Pølsen, hendes Skat.
Nok en Tyv nu træder
Ind – og graadig æder
Beggeto af Pølsen i Fryd og i Ro.

 

Just som Tyvene de aade,
Aade – aade,
Kom Hr. Kristjan Læk,
Og til deres Skræk
Overrasked’ han de Kaade:
”Hvad vil I i desse Kammer,
Kammer – Kammer?”
Raabte han med Kraft,
Og som Kæmpen Saft
Tog han dem – skjøndt deres Jammer=
skrig i Stuen lød.
Af sin Søvn saa sød
Vaagned’ Jomfru Knæk og skreg: Kristjan, er Du død!
”Nei, min Søde, Kjære,
Det er dissehere
Kvistkammertyve der skrige saa fælt.”

 

Kristjan hende til sig kalder,
Kalder – kalder:
”Hør, min søde Knæk
Jag nu bort din Skræk!
Laan mig en af dine Baller!”
- ”Hvad vil Du med mine Baller,
Baller, Baller?”
Raabte Jomfru Knæk,
Mens af Sengens Dæk
Ned paa Gulvet, bums! hun falder. - -
- ”Seer Du disse to
Pølse=Tyve?” - - - ”Jo!”
”Dem vil jeg blot drukne for at Du kan faa Ro!”
Ned i Ballen kom de,
Og den drak saa tom de:
Og saaledes fik de da Løn som forskyldt!