Den er forholdsvis temmelig go’
Derhenne i Pilestræde,
Der gik det gefærlig til,
Det blev ikke megen Glæde,
Forbrydere kom paa Spil.
De slog Lars Hans paa Planeten,
Den kærlige Mand, jo jo,
De snuppede Portmoneten,
Den var forholdsvis temmelig go’,
Se Ryder, den amerikanske
Hr. Konsul gik galt i Byen,
Han slap, og de tog to Danske
Og fanged dem som et Lyn.
En Journalist maatte plaffes,
Og saa en Betjent, min Tro,
Nu veed vi, at der skal straffes,
Den er forholdvis temmelig go’.
For tusinde Millioner
I Frankrig de snød Panama,
Ministrene og saa Baroner
Havde delt det Hele, ak ja.
De gjorde det yderst taktisk,
Baade Store og Smaa saa fro,
I Frankrig der er man praktisk,
Den er forholdsvis temmelig go’.
Fra Skoven tog sidste Sommer
I Køretøj Mand og Viv,
Da Sporvognen netop kommer,
Nu Petersen hold dig stiv.
I Grøften faldt hele Menasen,
Mens Maskinisten han lo,
Og Hesten løb saa fra Stadsen,
Den var forholdvis temmelig go’,
Hr. Jakobsen inviterte
I Sommer en Bryggerkreds,
De kom her og blev trakterte,
Mon Jakobsen var tilfreds?
Han vented en Snes, men der meldte
Sig femhundred Bryggere fro,
Som Carlsberger=Øllet bæl’te,
Den var forholdsvis temmelig go’.
En Herre saa køn og ærlig
Forloved sig med halvtreds
Pur unge Piger saa kærlig,
Ak, sikken en yndig Kreds.
Han elsked dem Alle lige,
Og han var dem Alle tro,
Og derfor sang mangen Pige:
Han er forholdsvis temmelig go’.
Den Dampsporvogn tabte Ballancen,
Grossererne de maa gaa,
De mangler nu Deligencen,
Og det fortryder de paa.
Men Tietgen med Heste stryger
Profiten i Vinter fro,
"Det er nok, naar min Skorsten ryger,"
Den er forholdsvis temmelig go’.
Paa Ravnsborg der gik Revuen
Med Fut og med daglig Mønt,
Og Folk de myldred fra Byen,
Kun Plads var der temmelig tyndt.
Og Publikum sad og mored
Sig hver Aften evig fro,
Og Schmidt stemte i med Koret:
Den er forholdsvis temmelig go’.