Hurra for mig, Hurra for dig!
Skal vi atter til Orlogs gaa!
Ja skal vi nu atter til Orlogs gaa,
Hej komfalladera hurra, ja til Orlogs gaa,
Saa vil der flyde Blod.

Vi kom til Helgoland en Dag,
Og vi viste det danske Flag,
Og Tydsken, som før var studs og streng,
Hej komfalladera, hurra, var studs og streng,
Han løb for den danske Dreng.

Og Chefen sa'e: Du danske Gut,
Lad ham se, vi er Folk med Fut,
Og segner vi end i Kampens Brag,
Hej, komfalladera, hurra, ja i Kampens Brag,
Er det for Danmarks Sag.

Der lød fra Skandse og fra Dæk
Et Hurra fra hver Sømand kjæk,
Og vore Kanoner sang, hu hej,
Hej komfalladera, hurra, ja de sang, hu hej,
Og Tydsken han løb sin Vej.

En Løjtnant ved min Side stod,
Han var saa ungt et Blod,
En Kugle kom susende forbi,
Hej komfalladera, hurra, susende forbi,
Og tog hans Hoved bort.

Han stammed blot sin Moders Navn,
Og udaanded sit unge Liv,
Jeg tog ham saa varsomt i min Favn,
Hej komfalladera, hurra, varsomt i min Favn,
Og bar ham stille ned.

Og da vi kom til Kjøbenhavn,
Stod jeg forrest i Baadens Stavn,
Paa Trappen der stod en Pige smuk,
Hej komfalladera, hurra, ja en Pige smuk,
Hun spurgte med et Suk:

Og veed du hvor den Løjtnant er,
Som jeg forhen bød Afsked her?
Jeg svared: Hans Køje den er tom,
Hej komfalladera hurra, Køjen den er tom.
Besvimet sank hun om.

Nu ender jeg min ringe Sang,
For min Tid den er ej lang.
Og mon jeg skal komme hjem igjen,
Hej komfalladera, hurra, komme hjem igjen,
Alt til min kjære Ven.

Hura for dig, hurra for mig,
Skal vi atter til Orlogs gaa,
Saa Fred med de Faldne i Dødens Gjem,
Hej komfalladera, hurra, ja i Dødens Gjem,
Vi stævne modigt frem.