Stine i Kongenshave
Mens Stine endnu gik til Præsten,
Hun maatte tjene for sit Brød.
Og leved kummerlig forresten;
Thi hver Dag havde hun sin Nød.
Hun nemlig Barnepige var
Og saa er hele Sagen klar.
Ja mine ærede Damer og Herrer. Det er No'et af det Allergrusommeligste for en ung Pige, at maatte lade sig engagere som Barnepige. Ikke nok at hun maa vaske Bleer, gaae og slæbe paa Ungen hele Dagen, og af og til stikke den en Sut i Kjæften. - Nei, det Værste ved det Hele er rigtignok, naar Pattebarnet ligger i Vuggen og vræler, og hun da - natyrlig, for af faae en Duet istand - istemmer følgende Trylleformular:
Vi-vi-vi-viselul,
Sov sødt mit Barn.
Hver Dag hun maae i Kongenshave
En lille Tour med Barnet gaae.
Der seer man hende flot at trave,
Og Følgeskab hun snart kan faae;
Thi Bønder udi Uniform
Tog Pigebarnet tidt med Storm,
naar hun ikke forstod at forsvare sig: "Naada! Ka' De nu inte la'e Een gaae? Sikke No'en! Fy da! Hva' ska' han gramse mig paa Halsen for! Væk med Poterne! Hva' maa Folk inte tro om mig. See, saa! Nu har Han da vaagnet Barnet. Ti dog stille min Snut. - Naa - aa?
Vi-vi-vi-viselul,
Sov sødt mit Barn.
Ved Havens Springvand er hun gjerne,
Thi der er køligt og saa pænt,
Derfra hun ikke kan sig fjerne,
Til dette Sted hun har sig vænt.
Paa Bænken, som staaer tæt derved,
Der slaaer hun sig til Rolighed;
men den Rolighed varer ikke længe, maa jeg tro, thi Bønder med og uden Uniform nærme sig hendes ærede Person, idet de grine nok saa smørrigt. "Hvo'dan har Du det, min Glut! Maa jeg inte byde Dig lidt Brystsukker!" - "Ellers Tak." - "Ja for jeg er nu i Tjenesten, ska' jeg si'e vos, for jeg gik istedetfor Peer Nilen, og saa gav han mig 200 Rd. derfor!" - Ja hva' rager det mig?" - "Jo, for jeg synes nu saa fælt møiet om Dig, og naar vi kunde blive enig om den Ting, saa giftede vi os strax; og saa kunde vi blive Øltappere, for Eksempel!" - "Ja, men jeg kjender Dem jo inte." - "Jeg hedder Peter Hansen! Slaa nu til! Vi kan jo i altfald prøve derpaa!" - "Aa, Herrejemini! Der faldt Barnet i Vandet! Hjælp! Han drukner! Aa, Peter Hansen. Fisk ham op, og jeg vil være Din Kone! - - - Tak! Aa, hvor han er vaad, det sølle Pjus! - Naa!"
Vi-vi-vi-viselul,
Sov sødt mit Barn.
Da Peter Hansen nu var færdig
Med Exercits og Tjeneste,
Saa var han - tænk Dig! - saa elskværdig
At tænke paa sin eneste
Og bedste Pige, Stine, som
Han altid bedstens syntes om,
Og da de nu bleve gifte, fik de natyrligviis selv Børn, og saa var det mere Morskab for Stine at synge:
Vi-vi-vi-viselul,
Sov sødt mit Barn.