En Stejer til mig,
Carlsberg til dig
og en Tuborg til mig

Jeg gaar saa tit paa Berren, fordi jeg gerne vil
Ha' fat i en uskyldig, elskværdig Pigelil;
Men Pigerne de fniser, naar de ser mit grimme Fjæs,
Og derfor er jeg heller aldrig rigtigt i mit Es.
Aa, hvis der bare kom en Stejer til mig!
Stejer til mig! Stejer til mig!
Aa, hvis der bare kom en Stejer til mig!
En sød lille Stejer til mig!

Jeg tørster ganske rædsomt i denne varme Tid,
Men tjener knap til Vandet, endskøndt jeg er et Slid,
Se Sveden, hvor den triller af min Pande og min Kind,
Og dog saa maa jeg nøj's med Vand, jeg stakkels arme Skind.
Aa, hvis der bare kom en Carlsberg til mig!
Pilsner til mig! Pilsner til mig!
Aa, hvis der bare kom en Carlsberg til mig!
En rigtig kold Pilsner til mig!

De Penge! ja, de Penge! de driller en saa sært,
Foruden dem, saa falder just Livet dog saa svært.
Jeg spiller paa en lille Sed'l i Statens Lotteri,
Det er det Haab jeg bygger paa, men Lykken staar mig bi.
Aa, hvis der kom en lille Træffer til mig!
Træffer til mig! Træffer til mig!
Aa, hvis der kom en lille Træffer til mig!
Saa blev jeg grulig glad.

Naar man vil ud og svire, saa maa man have Mønt,
Men sig, hvad skal man gøre, naar det med Mønt er tyndt?
Hvorfra skal man faa Spiritus, naar Pungen den er læns?
Maaske en ædel Giver gi'r en Skylle, det kan hænds.
Aa, hvis der bare kom en Kæfert til mig!
Kæfert til mig! Kæfert til mig!
Aa, hvis der bare kom en Kæfert til mig!
En sød lille Kæfert til mig!

Lad alle andre prise den fine, lækre Mad,
Naar blot at jeg faar stillet min Sult, saa er jeg glad,
Jeg ønsker ikke Duesteg og ædel Druesaft,
Nej, blot jeg faar et Maaltid Mad, som gi'r fornyet Kraft.
Aa, hvis der bare kom en Labskovs til mig!
Labskovs til mig! Labskovs til mig!
Aa, hvis der bare kom en Labskovs til mig!
En god Portion Labskovs til mig.

Skønt Fiemor hun ligner en puklet Drommedar,
Saa vil hun dog ej ha' mig, den gamle, grimme Nar.
Jeg følte mig saa ene, for min Kone var saa rar,
Og derfor jeg alene nu det ene Ønske har:
Aa, hvis der bare kom en Pakke til mig,
En god Pakke Mad, en god Pakke Mad!
Aa, hvis der bare kom en Pakke til mig!
En god Pakke Mad til mig.