Hvor det skrækkeligt lyder
Dog, dette Rædselsbud
Om den skumle Forbryder,
Som forglemte sin Gud!
Endnu man ikke kjender
Ham, - men det skeer dog vist,
Herren sikkerlig sender
Lønnen ham dog tilsidst.

Ikke langt her fra Staden
Boede et Ægtepar,
Manden kom ind fra Gaden,
Seer, at man myrdet har
Hustruen, som sad hjemme
Mens han paa Arbeid var,
Taus var nu hendes Stemme,
Udaaden stod ham klar.

Pengekassen var ranet,
Konen laae i sit Blod,
Ak, hvem skulde ha'e anet,
At en Forbryders Fod
For en saa ringe Penge
Skulde gaae did ved Dag,
Ind i en Bolig trænge,
Hvilket et Sindelag!

Tungt var Synet for Manden!
Den, som var ham hans Alt,
Laae med Hugsaar i Panden,
Blødende, grusom qualt.
Ingen i Huset vidste
Noget om Gjerningen,
Tyven har vidst at liste
Stille sig bort igjen.

Ak, hvor tungt det maa være,
Saadan at komme hjem,
Tro, at træffe de Kjære,
Og vil hilse paa dem,
Og naar man saa maa skue
Døden og deres Lig,
Hvem maa dog ikke grue,
Det er dog skrækkelig!

Men det Blod, som er rundet,
Raaber til Gud om Bod,
Morderen bliver fundet,
Hvor end hans frække Fod
Træder paa hele Jorden,
Straffen ham ramme maa,
Han er en Morder vorden,
Det kan ei godt ham gaae!

Beretning om det skrækkelige Mord.
Løverdagen den 3die Marts var Smedesvend Rathje gaaet paa sit Arbeide, som sædvanligt, i Jernbanens Værksted. Om Aftenen kl 6 ½ kom han hjem i sin Bolig i Louisegade Nr. 11,og da fandt han sin Kone liggende paa Gulvet i Soveværelset. Han ilede forskrækket hen til hende; hun var død, men endnu ganske varm, og Blodet randt stærkt ud af flere svære Saar i Hovedet. Selv kunde hun ikke bibringe sig disse Saar, og det er derfor sat udenfor enhver Tvivl at hun maa være bleven myrdet. Ved Eftersyn savnedes 25 Rd. i danske Penge, deriblandt en Sølvdaler fra Christian VII's Tid, 10 Rd. i fremmed Mønt, deriblandt flere svenske, en vestindisk 20 Cents, en russisk 20 Kopek, en engelsk Shilling, 2 halve Dito, samt 3 Sølvspiseskeer, Sølvtheskeer og et Sølvlommeuhr. Man maa antage, at den Myrdede, som omtrent Kl. 5 er seet at gaae ud, ved sin Tilbagekomst har truffet en Tyv, og at denne har dræbt hende for ikke at blive røbet. Man har i Huset slet ikke hørt eller seet Noget, som kunde lade formode en saadan Gjerning, og Politiet har endnu ikke været saa heldig at opdage Gjerningsmanden, som dog vel neppe vil undgaae sin Straf for en Daad, der Gudskelov hører til Sjældenhederne her i Kjøbenhavn.
Det skal efter Forlydende være lykkedes Politiet at anholde en Svensker, der er stærkt mistænkt for Mordet.
Som Curiosum kan berettes, at i et Selskab her i Byen, udbrød en Herre af Selskabet strax, da man fik Efterretning om Mordet: "Jeg vædder paa at det som sædvanlig er en Svensker!" En anden Herre, der var af en anden Mening, gik ind paa Væddemaalet, men hvis det virkelig er en Svensker, saa vil den første Herre saaledes have Udsigt til at vinde Væddemaalet.