Kjøbenhavn er deilig
Her i Byen det kan
Nok at leve gaae an,
Det vil sige, min Fa'er,
Naar kun Mønten man her;
Men naar Lommen er tom,
Bryder Ingen sig om
Vort Visit og man maa
Som en Tosse staae;
Ja, thi Penge skal til,
Hvad saa Pokker man vil.
Vil man Penge gi'e ud
Faaer man let her en Brud.
Kjøbenhavn er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.
Ja, af Vennernes Flok
Faaer man mere end nok,
Og Veninder - jo, jo!
Her er nok, kan De troe,
Ja, men Mønt vil de ha'e,
Hvor man skaffer den fra,
Har man tabt sin Credit
Spiller strax man Fallit.
Næste Dag man paany
Stikker Næsen i Sky,
Har en Daler man blot
Strax er Fyren jo flot,
Kjøbenhavn er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.
Og hos "Onkel" der faaer
Man Valuta, ja naar
Underfrakken bli'er sat;
Man er Karl for sin Hat,
Damper Cuba=Cigar,
Hvem kan see, hvad man har!
Holder Hunde med meer,
Jo man er Cavaleer!
Ude spiller man op,
Sulter hjemme sin Krop,
Ødsler Penge - jo vist,
Skjøndt man boer paa en Qvist.
Kjøbenhavn er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.
Vil Du Embede ha'e
Maa i Lommen Du ta'e,
Er Du fattig, ja saa
Vil ei meget Du faae,
Hvis Du som en Besat
Gjør Spektakler en Nat,
Vist i Brummen Du kom
Om din Lomme var tom
Men er Pungen oplukt,
Bukker Vægteren smukt:
"Vær saa artig min Ven,
Gjør Dem lystig igjen."
Kjøbenhavn er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.