Sang og Beretning
Det var dog en hæslig Gjerning,
Som Enhver oprøre maa;
Hestens Liv blev sat paa Terning,
Og den maatte undergaae,
Thi en nederdrægtig Ka’l
Frækt den ud af Stalden stjal.
Og Forbryderen sig skynder
Ind til Kjøbenhavn i Hast,
Hvor den Mørkets skumle Synder
Vover grusomt Terningkast;
Slagtet blev det stolte Dyr,
Ungt og smukt og flammefyr.
Ak, hvor kunde Skurken nænne
Gjøre Sligt – begribes ei;
Straffen vil sig mod ham vende,
For han gik paa Lastens Vei;
Længe nok omkring han gik,
Men tilsidst man fat ham fik.
Han er nu bag Fængslets Døre,
Hvorfra han nok nylig kom;
Og han snart skal atter høre
Retfærds Stemme, Retfærds Dom,
Og Samvittighedens Røst
Stærkt skal tale i hans Bryst!
- Dagen før Juleaften indfandt en Karl, som foregav at tjene hos et Herskab paa Landet, sig hos en paa Christianshavn boende Hesteslagter og spurgte, om han vilde kjøbe en ung, fed Hest, der skulde slaaes ihjel, fordi den havde skambidt flere Mennesker; Karlen fortalte, at han var den Eneste, der kunde styre Hesten, men da han skulde fratræde sin Kondition til Nyaar, vilde Herskabet heller ikke beholde Hesten længere. Dagen efter om Formiddagen indfandt Karlen sig da virkelig ogsaa hos Slagteren med en ualmindelig smuk rød Hest. Den blev solgt til samme for 20 Rdl. og med Forpligtelse til strax at slaae den ihjel. Enhver Hest, der skal slagtes, maa først synes af en Dyrlæge, der indbrænder den et Mærke paa Hoven som Tegn paa, at den er sund og frisk, og at Kjødet kan sælges; da Hesten efter Karlens Sigende var ustyrlig, trak han den selv til Dyrlægen, hvor den blev brændt, og igjen bragt tilbage til Slagteren, hvor han bad om, at han nogle Dage senere maatte afhente det mærkede Been for at forevise sit Herskab det til Beviis for, at Hesten virkelig var slagtet. Det har senere viist sig, at Karlen har været en fræk Tyv og hans Fortællinger lutter Opspind, beregnede paa at fjerne Mistanke. Dagen før Juleaften mellem Kl. 7 og 7½ blev nemlig den samme røde Hest, der havde en Værdi af 600 Rdl. skjønt den solgtes til Slagtning for 20, stjaalet fra Kroeier Friis i Roeskilde Kro; Hesten stod inderst i Stalden og maatte trækkes forbi flere andre Heste, men uagtet Krostuen sad fuld af Mennesker, lykkedes det dog Tyven uhindret at slippe bort med Hesten. Endnu samme Aften naaede han Kjøbenhavn og overnattede i Gjæstgivergaarden "Nordstjernen" paa Hauserpladsen.
Hestetyven fra Roeskilde=Kro er endelig bleven paagreben og har allerede tilstaaet sin Forbrydelse. Han blev anholdt i Hirschholms Birk formedelst hans Mangel paa Legitimations=Papirer og ført til Kjøbenhavn, hvor det skarptseende Politi allerede i det første Forhør opdagede, at han havde Lighed med den Person, der havde begaaet det nævnte Tyveri, og det varede ikke længe, før han tilstod, at han var Hestetyven. Det er en Person, der to Gange tidligere har været straffet, og han kan sagtens nu gjøre Regning paa at faa fast Ophold i Tugthuset.
Det er en Lykke, at denne Opdagelse er skeet, thi ved saadan Leilighed bliver ofte uskyldige Folk mistænkte som Gjerningsmænd, ja er endog undertiden udsatte for Politiforhør, Arrestation og andre krænkende Ubehageligheder. Det fortælles saaledes, at en Karl har siddet arresteret i nogen Tid i Anledning af dette Hestetyveri.
Tyven, som skal have lært Sadelmagerprofessionen, har i den seneste Tid begaaet endeel andre Tyverier omkring paa Landet.