En fræk og umanerlig
Person brød nylig ind
Ved Nattetid uterlig
Og med tyvagtigt Sind
Han stjal i Rullekælderen
En grulig Del, min Ven,
Rundt i Huset.

Han pakked ind og fniste,
Spiskamret brak han op,
En Rullepølse spiste
Han, den forsultne Krop,
Og drak en Pægl og tænkte saa:
Lad bare Rullen gaa,
Jeg er dækket.

Da knapt han mere orked,
Sneg han i Kamret ind,
Hvor Folkene de snorked
Med Drømmesmil paa Kind.
Og Rullefa'r og Rullemo'r
De sov omkap, jeg tror,
Sødt i Sengen.

Den fæle Tyv han lytted
Og mumled: Gamle Dreng!
Din Skæbne dig beskytted
Og saa gik han i Seng,
Og sov ved Rullekonens Barm,
Og laa i hendes Arm,
Der i Sengen.

Han laa saa varmt og yndigt,
Og havde det saa rart;
At gaa sin Vej var syndigt,
Saa blev han, det er klart,
Og Konen drømte sødt paa Stand,
At hun sov hos sin Mand
Der i Sengen.

Hun laa dog lidt urolig
Og sparked Dynen a',
Og saa er det nok trolig
Hun vaagnede, ak ja!
Og mærkede, at de var Tre
I Sengen - vil man se.
Hva' æ desse!

Saa højt hun monne vræle:
Hej, Fatter, skynd dig lidt,
Jeg tror, at En vil stjæle
Mit Tøj - det gaar for vidt.
Men Tyven tog sit gode Tøj
Og deres med og fløj
Ud af Huset.

I Undertøj skreg Fatter:
Nej, det skal blive Lyv!
Han løb og løb og atter
Han raabte: Stop den Tyv!
Indtil en skikkelig Betjent
Greb Fatter: Du er kendt,
Du er anholdt.

Nej, raabte Fatter arrig,
La' vær' at ta' mig fat,
Men grib den Tyv, som var i
Min Kones Seng i Nat!
Betjenten lo, mens Fatter skreg
Og Tyven løb sin Vej
Rundt i Byen.

Det var en god Affære,
Den Tyv han stjal saa glad
Alt, hvad han kunde bære.
Og saa den rare Mad.
Det værste var, at han stak a'
Med Rullepølsen, ja,
Det var skændigt.

Beretning om Tyven i Rullekælderen
Natten mellem Fredag og Lørdag d.21. August brød en Tyv ind i en Rullekælder her i Byen. Han pakkede straks ind hvad han kunde overkomme, deriblandt Mandens Bukser og Konens Kjole med en Portemonaie i Lommen. Da han var færdig med at pakke ind, gik han ud i Spisekammeret og nød et godt Maaltid med Øl til, og stjal en dejlig Rullepølse. Derpaa gik han igen ind hvor Rullefolkene laa og sov i hver sin Seng, klædte sig af og gik til Sengs netop i den Seng, hvori Rullekonen laa. Konen tror, at det er hendes Mand, men opdager tilsidst, at det er en Fejl og giver Anskrig. Manden vaagner, Tyven springer i en Fart ud af Sengen, tager det nødvendigste Tøj paa, griber sin Bylt og forsvinder i en Fart op af Kælderen. Manden faar ingen Klæder paa; han sætter efter Tyven og skraaler af fuld Hals om Hjælp. En Betjent faar Øje paa ham, misforstaar Situationen, springer til og griber den skrigende Rullemand, og holder ham fast. Imens forsvinder Tyven med sit Bytte og har ikke senere ladet høre fra sig.
Den samme Person er det formodentlig, som i St. Hansgade sidste Lørdag Nat brød ind til 2 unge Piger, hvor han stjal en Del Klæder, og da han troede, at den ene stirrede paa ham, fordi hun plejer at sove med aabne Øjne, gjorde han Forsøg paa at kvæle hende, men tog Flugten ved den andens Skrig. Politiet mener, at han en sindssvag.
(Se "Aftenbladet" d. 23 Aug. 1891 og "Politiken").