Sangerinden og
Kræmmerdrengen

Og Julie hun sang saa øm,
At Kræmmerdrengen faldt hen i Drøm,
Og drak sig dingelingrende,
Tilsidst fik han Kløe i Fingrene,
:,: Julia, Julia, jeg siger bare, Tak skal De ha'e. :,:

Hver Aften mødte han der nu,
Og klappede Handskerne rent itu,
Og Julle sa'e: Det er Kommers,
Men Kræmmerdrengen skrev Elskovsvers, Julia o.s.v.

Saa skrev og elskede de bra',
Men han var nu inte Gedalia,
Tilsidst blev det med Penge tyndt,"
Saa sa'e han: "Ja, jeg skal nok skaffe Mønt!"
Julia strax hun sa'e: Søde Emil, ja Tak skal du ha'e.

Han tømte ud sin Lomme tidt,
Men immertidsens var der for lidt,
Og derfor sa'e han: "Blank, hu ha,
Men Mester har Penge i Skuffen, ja.
Julia, Julia, jeg siger bare Tak skal De ha'e.

Jeg laaner En, som kaldes Ti
Af Skuffen; ja undskyld, jeg er saa fri,
Men i den Tier var ej Forslag,
Saa laante han Tiere da hver Dag; Julia, o.s.v.

Og Principalen kiggede
I Skuffen og brummed og nikkede,
Og sa'e: "Den Kaffe gi'er ej Fyld,
Det er sgu den driftige Brobergs Skyld!"

Men Kræmmerdrengen, den Filur,
Han gik sig hver Aften en Maaneskinstur
Med Sangerinden, - den var dyr,
Og det rungenerte den arme Fyr!

Og hver Dag skrev hun til ham hen:
Min søde Emil, du min Hjertens Ven,
Jeg elsker dig, - tag Sukker med
Og Bønner, naar du kommer til mig ned, Julia o.s.v.

Du er mit Hjertes Livhusar,
Husk paa at jeg ingen Korender har,
For dig jeg dø og leve vil,
Bring endelig The og Cigarer til.

Og for vor Fryds Vedblivelse,
Medtage du dygtig af Stivelse,
Du kjære, smukke Ven, ak ja,
Et Pund Chokolade var ogsaa bra'.

Nu slutter jeg mit Elskovsbrev,
Glem ikke, at svært det for Sølvtøi kneb,
Iaften slaar jeg Tromme, hej,
Det bliver en Æressalut for dig.

Og Kræmmerdrengen laante svært
Af Skuffen, og Kaffen gik ikke tvært,
Champagnen er en kostbar Drik,
Men Tøsen hver Aften Champagne fik.

Men nu blev Principalen tvær,
Tog Drengen i Nakken og sa'e: "Kom her,
Nu skal du ind i Brummen lidt,
Der lever man ikke saa dyrt og fedt."

Og Politiet lo derved,
Og sa'e: "Denne, rørende Kjærlighed
Den maa belønnes, - hun maa med!"
Saa kom Sangerinden i Brummen ned.

Men det er inte rigtig rart,
At drikke Champagne, og saa i Fart
Faa Vand og Brød derovenpaa
Det maa de bekjende, de Stakler smaa!

O, Kjærlighed, din Magt er stor,
Den strækker sig over den hele Jord,
Selv ned i Pengeskuffen gaar
Din Vælde - Gud veed nu, hvad Straf de faar?

Moral:
I unge Mennesker, pas paa,
Med Kjærlighed er det nu saa som saa,
I tror, de elske Eder, ak,
Det er Eders Portemonix, jo Tak.
Julia, Julia o.s.v.

Kjærlighedsbrev
fra
Sangerinden til Kræmmerdrengen.
Kjære, elskede Emil!
Ak, min søde Ven, hvor jeg længes efter dig - du var her ikke i Aftes, og jeg har hele Natten drømt om dig. Du maa endelig komme i Aften - jeg fik slet ikke Champagne i Aftes, men nu kommer du jo nok ud til din egen Pige - apropos, glem ikke at tage et Par Pund Bønner, et Pund Sukker og noget The med! - Hver Dag ser jeg i Tankerne dit skjønne Lokkehoved og dine dejlige røde Kinder - husk endelig paa at tage nogle extrafine Cigarer med; det gjør ikke Noget, om der ogsaa er et helt Hundrede; vi kan røge dem til den Flaske Cognak, som jeg haaber, du tager med! - O, min Emil, vor Lykke er ubegrændset, naar vi saaledes kunne sidde sammen alene som i Himmerig, medens jeg tygger paa de yndige Bolscher, som du giver mig, og hvor er jeg henrykt, naar jeg spiser de kostelige Sardiner, - dem tager du nok et Par Daaser med af, thi imorgen er det jo Søndag, saa spise vi Frokost sammen og kjøre siden ud til Constantia og holde Middag! - Jeg har før troet, at vide, hvad Kjærlighed var, men nu fatter jeg det først, siden jeg lærte at kjende dig, elskværdige Emil; aldrig har jeg elsket Nogen som jeg elsker dig - jeg ser i dette Øjeblik, at jeg mangler Chokolade, og altsaa imorgen ikke kan give dig din Yndlingsdrik; men du kunde jo tage en tre-fire Pund med! Det er ikke værd at klatte med det! - Du bliver vel hele Dagen hos mig, o hvor jeg glæder mig dertil; men du er ogsaa elsket som ingen Anden paa Jorden; - du maa endelig laane mig 25 Daler, thi jeg har sat mange Penge til i denne Tid, fordi jeg ikke kan bestille Andet, end at tænke paa dig, min elskede Ven! Kom nu, søde Emil, tag med hvad du kan - du veed nok, jeg holder saa meget af et lille Glas Arrakstoddy, tag en Flaske med! - Aa, hvor jeg tænkte paa dig igaar, da jeg saae en Silkekjole - den var blaa, og kostede 10 Daler Alen; o, at spadsere ved din Side med den paa - ak Emil, men jeg vil være nøjsom! Det bliver nok bedre, naar du bliver Svend. Kom nu ud til
din trofaste, elskende, hengivne, evig kjærlighedsfulde
Stine Højtryk.