Jeg ønsker ej et Slot med gyldne Sale,
Og al den Flitterstads, som findes der;
Jeg ønsker kun en Hytte for at tale
I venlig Fred med Den, som jeg har kær.

Jeg ønsker ej at være stor og mægtig,
Og drikke Vin af sølverne Pokal;
Skøndt jeg er fattig, slukker jeg dog prægtig
Min Tørst ved Skovens Kilde klar og sval.

Jeg ønsker ej en Brud med gyldne Smykker,
Hvis Hjerte er saa koldt som Marmorsten,
Min elskte Brud er fattig, men hun bygger
Trofast hos mig med Elskov varm og ren.

Jeg ønsker ej en Flok af mange Venner,
Som smigre mig i Haab om Løn i Guld,
Jeg ønsker mig kun En, - En, som jeg kender,
En, som uegennyttig er mig huld.

Jeg ønsker ikke mange dyre Glæder,
Theatre, Bal, Champagne=Gildelag,
Min Fryd er det, naar til min Vraa jeg træder,
Hvor Anna smiler som den lyse Dag.

Jeg ønsker ej et Hjem med Lysekroner,
Hvor støjende Musik og Sang jeg har,
Naar Annas sølverklare Stemme toner,
Har jeg til Lys Vorherres Sol saa klar.

Jeg ønsker ej, naar jeg fra Verden iler,
Et Monument med gyldne Skrift, ak nej,
En lille Blomst paa Højen, hvor jeg hviler,
Er al den Pragt mit Hjerte ønsker sig.