Det lufter saa sagte henover Sund,
Og Solstraalen kysser den bladløse Lund,
Da udfolder Knoppen saa smilende, glad
Sit friske og vaargrønne Blad,
Og lette Fugl, paa spirende Green,
Saa lystig gynger,
Imedens den synger,
Fortryllende Vaardag, vi gjenhilse Dig,
Med Sol og Smiil Du smykker Din Vei.

Ja yndige Vaar, Du reder paa Eng,
Af duftende Blomster Din fløilsbløde Seng,
Du venter Skærsommer, Din elskede Skat,
Og vil holde Hjemmet parat,
Men bliver Du end Sommerens Brud,
Dit lyse Minde
Dog aldrig vil svinde,
Men evigen tale om Ungdom og Fryd,
Om Vaar med Sang og Lykke og Dyd.