Vi var tre Søstre, og vi blev gift,
Ja vi blev gift, ja vi blev gift;
Om mine Sødskende var der Rift,
Og de blev Begge saa rige.
Den Ene gifted en Herremand,
Der ejed Skove og Land og Vand;
Den Anden fik en Baron, og man
Udbrød: Lyksalige Pige!

Jeg var i Grunden en lille Nar;
En lille Nar, en lille Nar;
For Rigdom aldrig jeg sværmet har,
Jeg valgte efter mit Hjerte.
Der kom en krøllet Matros i Land,
Han smilte til mig; jeg tænkte: Han
Var netop passende til din Mand,
Og tænk: Min Haand han begjærte.

Vi var nu fattige begge To,
Ja begge To, ja begge To,
Som Kirkerotter, men vi sat' Bo,
Og stræbte, og havde Villie.
Først kneb det lidt, men tilsidst fik han
Sit eget Skib, ja min Skippermand
Han tjener Sølv og tidt siger han
Pyt ad vor fine Familie.

Hos Herremanden der gik det galt,
Der gik det galt, der gik det galt,
De skjændtes mest, og tilsidst forfaldt
Han nok til Kroer og til Kipper,
Men Baronessen hun havde Held,
Hun fik da ærgret sin Mand ihjel.
Jeg har tre Børn - Alting gaar saa vel,
Ja Gud ske Lov for min Skipper!