Alt mens jeg til Præsten gik,
Var jeg godt forlovet
Med en livlig lille Strik
Med et kruset Hoved.
Han bortførte mig en Morgen
Dristig i sin Favn;
Fire Dage gik forborgen
Vi paa Christianshavn.
Han solgte Cigarer og jeg Svovlstikker; han drak røde Snapse og jeg smaa fine Toddyer. Men saa en Aften kom vore Forældre og snubbede os, og Dagen efter kneb Præsten mig i Kinden og sagde:
Der har vi Stine Gaaseben,
Gi-ga-Gaaseben!
Jo du er mig en dejlig En,
Gi-ga-Gaaseben.

Saa blev jeg da konfirmert,
Og kom ud at tjene;
Men det gik mig rent forkert,
Det skal jeg nok mene.
Herren sa'e, at jeg var yndig,
Og han kyssed mig;
Fruen gjorde saa en syndig
Myrderlig Staahej.
Og da jeg havde havt 6 Konditioner i 4 Maaneder, lod jeg mig engagere et Sted, hvor de ønskede en Dame med en god Garderobe, en god Stemme og et godt Udvortes. Stemmen og Garderoben manglede jeg, men det Udvortes havde jeg, og jeg optraadte paa Dyrehavsbakken med den uopslidelige: O Susanne!
Og Folk de raabte: Den er ren,
Giv os nok end En,
Syng bare, Stine Gaaseben,
Gi-ga-Gaaseben.

Samme Dag jeg havde alt
Faaet mig en Kjær'ste;
Al min Gjæld blev strax betalt,
Men saa kom det Værste:
Min Forlovede var Sanger,
Først var jeg ham tro,
Men saa kom en Hestepranger,
Og saa fik jeg to.
Efterhaanden fik jeg samlet mig 8-9 Kjærester; der var baade Skrædere og Skomagere, Kuske og Tjenere, Militære af alle Vaabenarter; de sloges hver Aften udenfor Teltet, og af Ærgrelse drak jeg for mange Toddyer indeni Teltet, saa at jeg faldt ned af Tribunen. Saa spurgte Politiet mig underhaanden, om jeg inte syntes, det var bedre at rejse til Provindserne.
Og jeg var ikke meget sen,
Inte meget sen,
Saa rejste Stine Gaaseben,
Gi-ga-Gaaseben.

Snart i Aalborg fik jeg Plads,
Der er Liv i Tøjet;
Jeg var altid paa Galads,
Næstendels for møjet.
Men saa fik jeg da en Kræmmer,
Han var helt min Ven;
Aldrig, aldrig ham jeg glemmer,
Denne jydske Svend.
Hans Moder havde smaa 30,000 Kroner, men hun vilde inte krepere, og Peter sa'e, at naar vi kunde faa fat i Sylene, vilde vi stikke a' til Amerika. Saa blev jeg præsenteret som Frøken Adelskjold derhjemme, og det Hele var ved at gaa godt; men saa en Aften finder den dumme Kjælling paa, at gaa ind i Pavillonen, hvor jeg sang. Hun vrælede strax: "Men ih, det er jo Frøken Adelskjold!" - Stor Ballade, Forvisning fra Byen - god Nat, Kræmmer og 30,000!
Skaf mig en Kjærest, bare En,
Skaf mig bare En,
Og glem ej Stine Gaaseben,
Gi-ga-Gaaseben.