En bedre Pige vist jeg er,
For jeg har været i Frelsens Hær,
Men jeg fik Afsked snart derfra,
For jeg sang stadig Hulidia.
Det kom saadan, skal jeg sige Dem, at jeg havde i fire Aar været Sangerinde i "Kisten", og der var Koret nu stadig Hulidia. Da jeg saa blev Hallelujapige, saa sang jeg altid:
Hulidia, hulidia,
Immer Humør det skal vi ha'!

Jeg havde, da jeg gik derind,
Tre Kroner, nu har jeg Ingenting
En Krone her, en Krone der,
En Krone gav jeg til Frelsens Hær.
For jeg skal sige Dem, jeg blev straks Kæreste med Løjtnanten, der forresten er Liredrejer til daglig Brug, han laante en Krone. Majoren, som ellers er Skrædersvend, laante ogsaa en Krone, som han skylder mig endnu; den sidste Krone gik til Stivelsefabriken i Helgesensgade, og saa var det, jeg sang:
Hulidia, hulidia,
Immer Humør det skal vi ha'!

De pimped svært i Frelsens Hær
Med Kaffe og Boller, det si'er jeg Jer;
Kaptainen han var øm og varm,
Og sa'e: Kom og hvil dig her ved min Arm.
Men saa kom jeg i Klammeri med Madam Jensen, som er Kommandersergent ved sin Mands Regiment; - bums, Kakkelovn! Jeg kom til at give hende et blaat Øje og rive hendes Tornyre af, og saa sang alle Hærmændene fra Helgesensgade:
Hulidia, hulidia,
Sikken en Næve hun ka' sla'.

Paa Gaden gik jeg blid og from,
Og Herrerne, som forbi mig kom,
De sa'e: Kom her, du søde Skat,
Og la' os dog se paa din Faldehat.
Og saa kunde jeg ikke nægte dem den Fornøjelse, men gik paa Kommers med dem; og saa svingede jeg min Hat med de røde Baand og sang:
Hulidia, hulidia,
Flere Bajere vil vi ha'!

Det saae de Hærmænd, den var stram,
De sa'e: De bli'r sikkerlig meldt, Madam,
For den Opførsel var dem sær,
Ja, den faldt for Brystet af Frelsens Hær.
"God Morgen, Stine," sagde Generalen en Aften. "Der har du din Afsked paa graat Papir." Saa tog jeg Billetten, og nu staar jeg her paa Dyrehavsbakken og synger:
Hulidia, hulidia,
Immer Humør det skal vi ha'.