Matrosens Kjæreste

Jeg skrev et Brev hen til min Ven,
Men jeg fik ingen Svar igjen,
Jeg troer hun har en anden kjær,
Og nu mig utro er.
Gud give, at jeg vidste det,
Saa blev mit Sind en Smule let,
Jeg skrive vil endnu engang,
En lille Afskedssang.

Nu letter vi vort Anker op,
Og sætter Mers i høien Top,
Saa seiler vi i Herrens Navn
Og ind i Kjøbenhavn,
Den første Gang jeg kom paa Land,
Da kom der Brev til mig paa Stand,
Det var forseglet med sort Lak,
Jeg i en Hast det brak.

O vee, o vee, stor Sorg og Nød,
Nu er min Allerkjæreste død,
Nu lever jeg i eenlig Stand,
Ja som en Enkemand.
Nu vil jeg ingen Kjærest ha'e,
Nu er jeg bleven kjed deraf,
Den Ene har fixeret mig,
Den Anden ligger Liig.