Jeg kommer et Sted, hvor der søger en Deel
Gemytlige og lystige Svende,
Der bruger de stadig til Morskab en heel
Deel Mundheld, ja næsten uden Ende.
Men eet har jeg dog hørt, som gaaer Byen omkring,
Og derom vil jeg netop fortælle et Par Ting;
Man bruger det naar Noget er rigtig i Sving,
Thi saa er der jo Slag i Frikadillen.

En Mand han tjener Penge i Tusindevis,
Han sparer og han kniber uden Ende;
Og i sin Klædedragt gaaer han som en rigtig Gris,
Men hør nu hvordan Bladet kan sig vende:
Han har en Søn og han faaer de gamle Grunker fat,
Han spiller, holder Damer og drikker sig "en Hat",
Nu faaer der Mange Nytte af Gniepeders Skat,
For nu er der jo Slag i Frikadillen.

I Selskab sidder Hvermand i Førstningen saa tam,
Man gumler og man tier saa forresten;
Det er geneert at tale - man synes det er Skam,
Og Værten sidder li'saa taus som Gjæsten,
Men Punschekanden kommer, man nipper først saa smaat,
Snart som i Jødeskole Hver bruger Munden godt,
Tilsidst med Skraal og Hurra man ender nok saa flot,
Og saa er der først Slag i Frikadillen.

To Herrer elske Begge det samme lille Noer,
Og mødes der - o vee! - en Aften Begge;
Og Begge er saa dannede - blot med smukke Ord
De søge, Stridigheden at bilægge.
Eet Ord ta'er dog det andet, snart skjændes de, hu ha,
De bander og paa Næverne gaaer det løs, hurra,
Og Folk de staaer og griner paa Gaden høit dera',
Og siger: Der er Slag i Frikadillen!

En Ægtemand gaaer pyntet en Aften fra sit Hjem,
Saa ædru og saa nøgterne som mulig,
Han gaaer til Bryllupsgilde, men han er jo af dem,
Der præker imod Svir og Drik saa gruelig.
Der drikkes baade Skaaler og Skaller saa han faaer
To Øine der i Blaat og Grønt saa herligt staaer,
Naar Konen spørger: Hvordan gik Brylluppet igaar,
Han svarer: Der var Slag i Frikadillen.

Da Sukkerhuset nede ved Knippelsbro blev sat
Skreg alle Folk i Chor: Det gaaer vist inte!
Det spærrer al Passage og al Udsigt Godnat,
Men Borgermestren lo ad deres Finte.
Han sa'e: Jeg har jo Aktier deri, og tjener bra';
Det kan slet ikke nytte, I Næse gjør dera'.
Men Sligt det bød man neppe Folk i Amerika,
For der er mere Slag i Frikadillen.

To Løitenanter gjorde en Aften farligt Spræl
I det Theater der paa Nørregade,
Den Ene trak sin Sabel og vilde sla'e ihjel,
Saa at en stakkels Bonde kom tilskade,
Og Alle raabte Naade, da kom en Slagtersvend,
Han tog vor Helt i Nakken og sa'e: Kom her, min Ven,
Og smed ham ned ad Trappen, bagefter Sabelen,
Hos ham var der nu Slag i Frikadillen.

Da Tydskerne tog Slesvig og Dansken maatte gaae
Og græmme sig fordi vi Landet misted'
Da kom Paragraf 5 som jo Ingen kan forstaae,
Og endnu er den slemme Byld ei bristet.
Dog end kan Slesvig vindes, og seire Danmarks Flag,
Det kunde jo dog hænds', at Napoleon en Dag
Kan række os en Haand - og hvis da det gaaer til Slag,
Saa skal der blive Slag Frikadillen.