De nye Bybude
Bybudenes Klage
Ak ingen Mennesker, ak ingen Dyr
Paa vor velsignede Klode,
Træller som jeg ulyksalige Fyr,
Baade med Hænder og Ho'ede;
Huske en Pakke og bringe Besked,
Bære et Barn fra en Skole,
Børste og bringe til "Onkel" ned,
En af Studenternes Kjole.
Knap har jeg Foden sat udenfor Dør,
Kunder jeg har og kan see dem,
Og Nummer Et, er en Jomfru: "Tør
Jeg om en Tjeneste be'e dem;
Vil De iaften bringe mig hjem,
Fra "Kolossæum" saa kan Folk
See, naar jeg gaaer og spadserer med Dem,
At jeg er bange for Mandfolk!"
Saa med en Ost ud paa Østerbroe
Og saa med Fisk fra Stranden,
Derfra paa Kongeveien, - jo, - jo,
Sveden mig løber ad Panden!
Paa Christianshavn med en Strikkepind
Ja, hvor jeg bliver tilmode:
Derfra igjen man sender mig ind
Tænk, med et - Svineho'ede!
Pigernes Kurve med Ænder og Gjæs
Bær' jeg, mens Dyrene snaddre,
Pigerne trave foran mit Læs,
Nok saa gemytlig og sladdre!
Sjouerne de, for Kommersens Skyld,
Gi'er mig Flaske og Penge:
"Hent vos en Pæ'l; men der vanker Pry'l;
Hvis at Du bli'er for længe!"
Jeg for saa mangen en Ægtemand,
Maa hente Jordemoder;
Ja, til Alverden man bruge mig kan,
Dog ei at "amme" som Moder.
Tidt, naar ved Aftenstider jeg gaaer
Og jeg er plaget og pinet
Kommer en Mand som har faaet en Taar
Konen jeg bringer da "Svinet".
Ja, hvem kan sige, hvor vidt det vil naae
Verden er omkalfatret -
Manden lader med Konen os gaae
Nok saa net i Theatret.
Og skal der vælges Rigsdagsmænd
Vælgerne de maaskee ville
Komme paa Gaden og sige: "Nu kan
Du i Districtet Dig stille!"