Grumt raser Krigen, og Blodet flyder,
Imellem Bjergene Raabet lyder,
Med grulig Rædsel gaar Tyrken frem,
Og ødelægger saa mangt et Hjem.

De drage fremad i Nattens Stille
Igjennem Skoven de Skarer vilde,
En Landsby hviler i Ro og Fred,
Forsigtig staa de af Hesten ned.

Med draget Vaaben de frem sig snige,
I første Hytte de ser en Pige,
Ni-ti Tscherkessere bryde ind
Med Vellyst, Rovlyst og Had i Sind.

Den Pige sidder ved Sygelejet,
En Moders Timetal er afvejet,
Da vælter Tyrkerne voldsomt ind,
Af Rædsel blegner den Piges Kind.

Med Vold af Stuen de slæbe hende
Og gribe frækt hendes Søstre trende;
De bliver skjændede og derpaa
For Tyrkers Sabler de bløde maa.

De plyndre Huset, og snart det brænder,
Den Døende vrider sine Hænder,
Og brænder hjælpeløs inde der,
Og videre gaar den vilde Hær.

Nu lyder Skud, Byens Mænd vil stride,
Mens Kvinderne deres Hænder vride,
Fra hvert et Hus staar snart Flammer frem,
Og ødelægger det stille Hjem.

Man skjænder Kvinder og Barnet myrdes,
Paa Landser spiddet; og mange førtes
Til Baal og Brand; Mændene blev hængt,
Hvem har vel Krigen saa rædsomt tænkt.

Og Tyrkens Skrig gjemmen Natten høres,
Og Raab af Mænd, som i Døden føres,
De brændes langsomt paa Glødeild,
Og haanes, spottes endda dertil.

Nu dæmrer Morgen og Solen skinner
Henover myrdede Børn og Kvinder,
Hvor Aftnen forud en Landsby stod,
Er nu en Brandtomt, bestænkt med Blod.

Og Tyrkens Svende med Grin nu lytte,
Der kommer Hjælp, - bort med deres Bytte!
Hvert Døgn de rase saa frygteligt,
Men bør Europa da taale Sligt?

Beretning.
En Korrespondent til et fransk Blad tilskriver sin Familie saaledes: "Da vi om Morgenen ved Solopgang kom hen imod den bulgariske Landsby Lisakivi, som vi havde besluttet at besøge, saae vi allerede i Frastand nogle ildevarslende Røgskyer der udspredte den bekjendte uhyggelige Brandlugt. En af mine Ledsagere, en russisk Adjutant, rystede paa Hovedet og paastod, at han kunde lugte, at der var brændt Mennesker, og da vi kom nærmere, blev hans Formodning desværre bekræftet. Hele Landsbyen var en Brandtomt, hvorfra paa flere Steder smaa Flammer legede paa Tømmeret. Strax ved Byens Indgang traf vi Liget af en ung, smuk Pige, der næsten nøgen laa henslængt paa Jorden med tre dybe Saar i Brystet. Her var foregaaet en skændig Misgjerning, og til Slutning havde Barbarerne dræbt deres Vellysts Offer. Et Par ynkelige halv vanvittige Skikkelser krøbe frem fra Ruinerne. De fortalte os, at Baschi=Bouzukerne og Tscherkesserne om Natten havde overrumplet Byen, tændt Ild paa Husene og dræbt Alt, hvad de kunde overkomme. De trak halvvoxne Piger ud af de brændende Huse, skændede dem i deres Forældres Paasyn og dræbte dem derpaa. Smaa Børn bleve spiddede paa Landserne og baarne omkring, medens de klynkende udaandede. Paa 5-6 Mand stak de Øjnene ud og styrtede dem ind i Baalene. Svangre Kvinder opsprættede de og lode dem under raa Spot ligge. En gammel Kone flaaede de Klæderne af og kastede hende med flere Sabelhug i Hovedet ned i en Grøft. Der laa hun endnu. Skrækkelige vare de Rædsler, vi saae. To unge Piger, der først vare skændede, skar Uhyrerne Brysterne af og bandt dem nøgne til brændende Pæle. Deres hjerteskærende Skrig fyldte i flere Timer Luften, men Baschi=Bouzukerne haanede dem. Drenge paa 10 Aar bleve først pinte, senere dræbte. Af alle mandlige Lig bleve Hovederne huggede og bortførte. Først ved vor Ankomst flygtede Tyrkerne, bortførende flere Hundrede Kvinder, Børn og et Par Oldinge. Over 1000 Mennesker bleve dræbte.
Kan Europa vedblivende taale dette Barbari?