Der er talt vidt og bredt,
Der er snakket saa tidt,
Om en Dame, som fik
Sig en Modeboutik;
Og i Vinduet var
Der en Dukke saagar,
Naar man tittede ind
Løb den rundt paa en Pind!
Folk stod ude og saae
Med Forundring derpaa,
Det var muntert hvergang
Publikum stod og sang:
Den Dukke er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.

Mangen Kunstner der er,
Som har prøvet dens Værd,
Og Enhver siger blot,
At den gjorde det godt,
Den var pyntet og stiv
Som om den havde Liv,
Den var net og adræt,
Lod sig dreie saa let.
Ak dens deilige Krop
Gik i Flammerne op,
Den fik brændt sig dengang
Publikum stod og sang:
Den Dukke er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.

Hun, som eiede den,
Fik en stor Mand til Ven,
Hun var kjærlighedsfuld,
Han var trofast som Guld,
Han var elsket som Faa,
Kunde Folket forstaae
Havde kongeligt Blod,
Stod i Faren med Mod;
Fra him Modeboutik,
En Grevinde udgik,
Hun fik Lykken, dengang
Publikum stod og sang:
Den Dukke er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.

I et kongeligt Slot
Boer hun prægtigt og godt,
Hele Staden jo veed
Om det Hele Besked;
I en fyrstelig Sal
Gaaer hun med sin Gemal,
Dukken brændte, man sa'e
Lad den blot brænde a'!
Folket stirred derpaa
Og det tænkte som saa:
Det gik heldigt, dengang,
Publikum stod og sang:
Den Dukke er deilig, naar bare man har
De nødvendige Penge og i Lommen man ta'er.