Morten Ravns Vægterliv

1.
En Vægter er en Fandens lystig Karl! -
Ifald at selv jeg nu det sige skal. -
Jeg Dagen for det Meste sover hen,
Om Natten maa jeg passe paa, saamæn.

2.
Jeg elsker hver en Høker! - Paa min S'æl!
Natyrlig! - Thi der vanker tidt en Pægl.
Dog derfor maa jeg gjøre dygtig Gavn,
Saasandt som at jeg hedder Morten Ravn.
3.
Thi først jeg lukker hans's Skodder i;
Nu maa De inte tro at jeg er fri.
Endnu jeg først maa gjøre Dit og Dat, -
Saa faaer jeg mig en Sopken ret krabat.

4.
Naar Klokken den er ell've, strax jeg hør'
Nu en Patrouille, som Spectakler gjør.
Paa Stenene de banker med en Stok -
Jeg maa dem svare! - Nu har De vel nok?

5.
Hvis ej jeg gjør 'et! O da er jeg væk!
Og de saa tidt indjager mig en Skræk.
Men tidt det er en anden Vægter kun,
Som i sin Gade søvnig gjør sin Rund.

6.
Det er saa rask at der er Kjældre til;
I dem kan man s'gu sove naar man vil.
Og naar Patrouillen vil tillade det,
Jeg tidt en lille Luur mig faaer honnet.

7.
Og naar imellemstunder der er Een,
Som ej saa lige gaaer paa sine Been,
Da la'er jeg Piben tone højt og klart,
Og mine Kammerater seer jeg snart.

8.
Paa Stigen maae de hjælpe mig ham op,
Og er han der, saa gjør han mangt et Hop. -
Saa føres han til Gothersgade hen,
Der putter man ham ned i Kjælderen.

9.
Og seer jeg blot der brænder et Gardin,
Saa maa jeg pibe! Er det inte Griin? -
Men brænder der et Huus, jeg stille tier,
Til man fra Taarnet os Signalet gi'er.

10.
Men saa til Nytaar gratulerer jeg, -
Dog destoværre, meget faaer jeg ej; -
Thi: "Der er Ingen hjemme" hedder det, -
Skjøndt Manden jeg hør' fløjte saa adræt.

11.
Hver Morgen jeg med Stokken dygtig slaaer,
Til Høkerne jeg op af Dynen faaer;
Ja til hvert Klokkeslet jeg vaagner dem,
Men for det meste er det Klokken fem.

12.
See, saadan Vægterlivet altid er,
Og derfor har jeg det saa grusomt kjær.
Der er kun Eet, som ej jeg lide kan:
Patrouillen skulde væk - hvis det gik an. -

13.
Nu vil jeg ende dennehersens Sang
Og sige mangetak for denne Gang. -
Hurra for Vægterne i Kjøbenhavn!
Men - allermeest for Vægter Morten Ravn.