O, du min Heinrich!
eller
Soldatens trofaste Hønseben

Og der kom 85 og der kom 84
Og der kom 83 og der kom 82
Og der kom 81, og der kom Nummer 80
Og saa Halvfjerdserne, men jeg sa'e Nej.
O, du min Heinerich,
Du min Vergesmirnich,
Jeg er din Fiemor,
Dig kun elsker jeg paa Jord.

Og der kom 69 og der kom 68
Og der kom 67 og der kom 66,
Og der kom Tredserne og saa Halvtredserne,
Og Nr.49; han var fuld.
Alle de vilde
Gjerne til Gilde,
Heinerich, men jeg sa'e Nej,
For jeg elsker jo kun dig.

Og der kom 48, der kom 47,
Der kom 46, der kom 45,
Der kom 44, der kom 43,
Ja hver Mand i Fyrrene de græd.
Heinerich, glem mig ej,
Du skal faa Gaasesteg,
Du skal faa Klap og Kys
Af din egen lille Tøs.

Og der kom 39, der kom 38,
Der kom 37, der kom 36,
Der kom 35, der kom 34,
33's Næse var for lang.
Hein'rich, du kjære Strik,
Du og dit søde Blik
er mit Alt paa denne Jord,
Kun hos dig min Lykke boer.

Og der kom 29, der kom 28,
Der kom 27, der kom 26,
Der kom 25, der kom 24,
Alle Tyverne de havde Spat.
Alle med Smerterne
Tilbød mig Hjerterne,
Ja men til Hækkenfelt
Viste jeg hver kjælen Helt.

Og der kom 19, ja og der kom 18, ja,
Og der kom 17, 16, 15, ja
Og der kom 14, 13, der kom 12 og 11,
Nummer 10 han var saa tyk, hu ha!
O du min Heinerich,
Aldrig fra dig jeg gik,
Kom til mit ømme Bryst,
Lad os smage Elskovs Lyst.

Og der kom 9 og 8, 7 og 6 og 4,
Der kom 3 og 2; han var saa huld.
Saa kom 5 og han har gaaet og drejet Lire,
Og tilsidst kom 1, og han var fuld.
O du min Heinerich,
Flaue de Alle gik.
Elskov, min søde Ven,
Vinker, lad os nyde den.