Tournyren a',
den kan vi inte ha'!

Jeg er ej til at styre
Hver Gang jeg Øje faar
Paa Damer med Tournyre,
Naar jeg i Byen gaar.
Jeg traller og jeg fløjter
Og driver svær Kommers,
Saa tidt en Dame føjter
Med "Nyren" mig paatvers.
Denne Guttaperka=Unævnelige, som de rigtig moderne Damer skal gaa med, hu, den er voldsom: "Tillader De at jeg staar bagpaa," raaber jeg til dem; og saa synger jeg:
:,: Hu, tag Tournyren a',
Den kan vi inte ha'!" :,:

Ja den Gevækst, som hænger,
Jeg siger ikke hvor,
Som Mode frem sig trænger
I Syd og Vest og Nord;
Hver Morgen ser man Pigen
Paa Fruen hænge den,
For ellers bli'er der Skrigen
Og Larmen, ja saamæn!
Og saa smækker de dem paa Gaden med den forlorne Æbleskive. Der kunde sidde en lille Dreng til Hest bag paa den, og ride Ranke. Forleden havde jeg købt en Snes billige Blommer, da jeg skulde i Byen for Svendene, men Blommerne var temmelig møre, og saa gik jeg bag en Dame og puttede hele Snesen i hendes Tournyres Folder. Sju, Krissjan, hvor hun slog sine Folder med den Ballast, og jeg sang:
:,: Ta' blot Tournyren a',
Den ka vi inte ha'. :,:

Tournyren laves ægte
Af Guttaperka, ja
Men dem, der nu maa nægte
Sig den saa dyr, hu ha,
De kan af Krølhaar osse
Nok fabrikere den,
Man er da ingen Tosse,
Og ødsler Penge hen.
Saa i Gaar ser jeg, at en Dame taber noget: "De tabte Deres Rejsetaske," raaber jeg, og tog Genstanden op. Evig forsoren! Jeg opdager pludselig, at Damen, der før var saa vel begavet og rund, var bleven saa glat som et Kosteskaft. "Det er ikke min," sa'e hun. "Jo, lille Jomfru," sa'e jeg, "det maa De inte sige. Den er virkelig for stejl; jeg veed godt at
:,: De tog Tournyren a',
Den kan vi inte ha'!"

Man siger jo, "naar Enden
Er god, er alting godt!"
Der hjælper ingen Skænden,
Naar man vil være flot.
Det Ordsprog Kvinden kender:
Skal hun for Dame gaa,
Saa veed vi, at hun ender
Med en Tournyre paa.
Er det ikke evig Grin, før gik en Dame glad sammen med sin Ægtehalvdel, nu gaar hun alene ved sin uægte Bagdel; og ved Koncertsalen kom en Opvarter til at sætte 3 Bajere bagpaa en Dame fordi han troede, at Tournyren var et lille Bord. Saa var det at han sang:
:,: Ta' blot Tournyren a',
Den ka' vi inte ha'. :,:

Dem, der vil være raske,
Og ej Tournyre har,
De hænger deres Taske
Paa Stedet, den er klar.
Jeg ler ad hele Slænget,
Thi jeg forstaar sgu ej
Hvad de vil med Gehænget;
Den kan jeg ikke, nej!
Allerværst gik det mig i Aftes; jeg mødte en Dame, der var temmelig trivelig to Steder, nemlig oppe ved Skulderen og længere nede paa Ryggen. "Undskyld, Frøken," siger jeg, "Deres ene Tournyre er gledet helt op paa Ryggen." - "Hold Mund, Dreng," var der en Herre, der hviskede, "Damen er jo lidt - lidt pukkelrygget." Saa indsaae jeg min Fejltagelse og sa'e: "Kunde hun da ikke en Gang nøjes med den tournyrlige Natyre, eller hvad jeg vilde sige, den natyrlige Tournyre hun har ved Skuldrene, at hun ikke oven i Købet skal ha'e en uægte." Og saa sang jeg:
:,: Ta' blot Tournyren a',
Den ka' vi inte ha'e. :,: