Overfaldet paa Østergade

En brav Familie gik hjem
En Nat ad Østergade,
Med Ro og Stilhed gik de frem,
Og tænkte ei paa Skade.
Her midt i Danmarks Hovedstad
Har før man roligt gaaet,
Ved Sikkerheden var man glad,
Og man blev ikke slaaet.

Nu er det anderledes fat,
Som jeg nu strax skal sige:
Paa Gaden de hin skumle Nat
For Faren maatte vige.
To Kræmmersvende fore frem
Mod Damerne hel ilde,
Og sagde Ukvemsord til dem,
Som ei de taale vilde.

Da blev den ene Kræmmersvend
Saa vred og Stokken svinged
Imod en Herre, men strax hen
Et Skrig i Natten klinged',
Hans Moder kaldte paa sin Mand,
Da foer de Kræmmersvende
Mod hende løs, som Dyr paastand,
Og grumt mishandled hende.

Nu iled Manden hurtig til
Og vilde Sagen vide;
Da raabte de: Hvad mon han vil?
Han skal i Græsset bide!
Et voldsomt Slag den Ene slog,
Saa Manden saaret styrted
Til Jorden - dybt han Aande drog,
Man troede, han var myrdet.

Han fik et dybt og farligt Saar,
Det ramte haardt i Panden;
Til Jorden de med Stok ham slaar,
Da flygted Gjerningsmanden. -
Men han og saa hans Følgesvend
Var kjendt - de deserteerte,
Men Dagen efter de igjen
Blev begge arresteerte.

End ligger Manden saaret hen,
For Livet er der Fare;
Hver Dag gaar Lægen til ham hen,
- Det vil ei ret sig klare.
Det var en Gjerning ond og vild,
Som der de har udøvet,
Men Straffen bliver ikke mild,
For hvad de Tvende prøved.

Beretning.
Det har vakt megen Opsigt i Kjøbenhavn, at en Ugjerning, som den, her er Tale om, kunde udøves midt i en af Stadens Hovedgader. At en agtet og rolig Familie kan bli overfalden, og Manden næsten berøvet Livet, fordi han vilde tale sig tilrette med de Uforskammede, der ere nærgaaende og uanstændige mod hans Kone og en anden til Selskabet hørende Dame, det er noget Uhørt her i Landet, og ligner mere Beskrivelserne fra det fjerne Amerika og Australien. Sammenhængen er følgende:
Et lille Selskab, bestaaende af nogle ældre Herrer og et Par Damer ledsagede af den ene Dames nittenaarige Søn gik forleden om Natten hjem fra et Besøg og toge Veien ad Østergade. Fordybet i en Samtale gik Herrerne noget forude, medens Damerne med Sønnen kom noget bagefter. Midt i Gaden bleve Damerne tiltalte paa en uanstændig Maade af et Par Mandspersoner, der endog tilbøde sig at kysse den ene Dame. Hendes Søn vilde forsvare hende, men da Urostifterne angrebe ham, raabte Damen om Hjælp, dog først efterat den ene af Mandspersonerne havde med sin Stok slaaet hende skrækkeligt i Ansigtet, saa at hun mistede flere Tænder og besvimede. De forudgaaende Mænd ilede til, men før det kunde komme til nogen Forklaring, sloge de den mishandlede Dames Mand med en tyk Knortestok et saa voldsomt Slag i Ansigtet, at et stort gabende Saar var Følgen og den Saarede styrtede bevidstløs til Jorden. Da nu Politiet kom til, toge de Ubekjendte Flugten, og vare ikke til at opløbe. Men til Held troede Sønnen at kjende deres Udvortes; han meente, at have seet dem i et Udsalg i Grønnegade, og det viste sig at være Hosekræmmersvendene Engel og Jensen. De maatte møde, for at give Forklaring, men nu ere de belagte med Arrest, og det vil sikkert blive dem en meget dyr Spøg at have overfaldet en rolig Borgerfamilie og antaget dens Damer for Sangerinder.
Engel er den, der har uddeelt de skrækkelige Slag, hvoraf saavel Manden som Konen have været sengeliggende. Med den Sidste er det i Bedring, men Manden henligger endnu uden Bevidsthed, lidende af en Hjernerystelse, og der er Fare for hans Liv.
Gjerningsmændene kom fra en Sangerindekneipe og vare noget berusede, men det skal ikke være første Gang, at navnlig Engel har været i Konflikt med Politiet for lignende Optøier. Etatsraad Gudenrath har Sagen under Behandling, og formodentlig vil Engel for nogen Tid blive gjort uskadelig, men ikke destomindre er det en meget beklagelig Sag baade for de Mishandlede og for Engel, der skal være et vakkert Menneske, naar han ikke, som den Aften lider under Følgerne af en Rus.
Naar Sagen bliver paadømt, skal Resultatet blive meddelt.