Københavneren er essig og fornøjet,
Fin og fjong - der er Noget for Øjet,
Flink og flot paa Strøget efter alle Piger smaaa
Han kiler som en Jagthund - Alle vil han hilse paa.
Men er han ej pæn og hilser paa sin Vej
Paa en livlig Dame, saa kender hun ham ej.
For hun si'er; Nej Tak, min Ven, du kan ej Hilsen faa,
Du maa allerførst gaa hjem og ta' en anden Frakke paa.

Ude pa Fredsberre var den grulig,
De af Kassen stjal saa tidt som mulig,
Og saa drev de Elskov for den megen rare Mønt,
Og det blev mer og mere, da de rigtig fik begyndt,
Men saa kom de ned i Brummen, den var slem,
Og Mathilde, Pigebarnet, blev sendt hjem.
Men van Wüllich, Dommeren, han sa' tilsidst: I maa
Vist ud et Sted, hvor I kan faa en anden Frakke paa.

I en pæn Familie forleden,
Tolkede en Herre Kærligheden,
Men Grose'rens Datter var saa fornem og saa fin,
Derfor blev den sølle stakkels Mand jo ogsaa blot til Grin.
Dagen efter mødte han som Officer,
Løjtenant i Garden, ja og maaske mer,
Straks paa Timen fik han Haand og Hjerte af den Smaa,
Og det var blot fordi han tog en anden Frakke paa.

I Kaféen var der Nattesæde,
Det gik med Drikken og med Glæde,
Navnlig var en Herre flot og venlig som en Kat,
Først henad Morgenstunden gik han hjemad med sin Hat.
Siden Værten i den offentlige Ret
Maatte bøde for sit Nattesæde net.
Ak, den flotte Natteherre var Betjent og saa
Vor Vært ham saae i Retten med en anden Frakke paa.

Middelstanden frygtede for "Stores",
Som af Smaafolkets Slid skulde fo'res,
Og saa holdt vi Møder indtil Stores var kaput,
Og Eskild Salomon han sa'e: Nu er du død, min Gut.
Men saa lavede Agrarerne en ny,
Der er meget, meget værre for vor By.
Og nu gælder det, om denne Stores kan bestaa,
Ja, for "Frejr" er jo blot Stores med en anden Frakke paa.

Gendarmerne var en fejl Fortolkning,
De hjalp dog til Landsbyens Befolkning,
Havde Kærester i Flæng og spillede og drak,
Og det var ganske myrderligt, hvad Penge de dog trak.
Men saa ved Forliget Halsen slemt de knak,
Blev sendt hjem, mens Sidse græd og raabte Ak,
Men hver Mand blev evig glad den Gang de Lyseblaa
Blev sendt hjem med Glans og fik en anden Frakke paa.

Nys en Mand paa sin Cykle dejlig ælted
Gennem Føret, indtil han vælted,
Og i Sølet boltrede han ganske pænt omkring,
Og Drengene de skreg Hurræ for Herrens Rejespring.
Klæderne blev dyppet, saa det ku' forslaa,
Men Betjenten kom og da han Skaden saae,
Straks noterte han ham op og høflig sa'e derpaa:
De maa vist køre hjem og ta' en anden Frakke paa.

I Kinesien fik jo Generalen
Rang som Mandarin af Hestehalen.
Og saa fik til Ære han den gule Jakke paa,
Og det var noget, som nok Generalen ku' forstaa.
Men da Japaneserne saa gav ham Klø,
Raabte Kejseren: Du skulde rigt'nok dø,
Dog - du er benaadet, men den gule Jakke maa
Du miste og gaa hjem og ta' en anden Frakke paa.