Det var en Lørdag Aften
Jeg sad og vented dig,
Du loved mig at komme vist,
Men kom dog ej til mig.

Jeg lagde mig paa Sengen
Og græd saa bitterlig,
Og hver en Gang at Døren gik
Jeg troede, det var dig!

Jeg stod op Søndag Morgen
Og flettede mit Haar,
Sa gik jeg mig til Kirken hen,
Og om den Kirkegaard.

Men du kom ej til Kirke
Og ej i Kirke ind,
For du har faaet en Anden kær,
Og slaget mig af Sind.

Jeg gik mig hjem saa ene
Henad den Kirkesti,
Og hvert et Spor paa Stien var,
Der faldt min Taare i.

De røde Baand og skønne,
Som du en Gang mig gav -
Dem bærer jeg ret aldrig mer,
Jeg stunder til min Grav.

Hvor kan man plukke Roser,
Hvor ingen Roser gror!
Hvor kan man finde Kærlighed,
Hvor Kærlighed ej bor! -

Jeg vilde Roser plukke -
Jeg plukker ingen fler,
Jeg elsked dig saa inderlig
Jeg elsker aldrig mer!