De har vel hørt det, Alle,
At nys en Mø, der fordum sang
I "Potten" og "Valhalla",
Har faa't Grevinderang.
Ja, det maa man sgu sige
Si-sa-sige:
Den lille, søde Pige
Sin Lykke haver gjort.

Hun var af fattig Fødsel,
Naturen var dog hende huld,
Og skjænked hende ødsel,
Af Yndighedens Guld!
Naar hun blot hæved' Blikket
Bli-bla-Blikket,
Hvert Herrehjerte dikked'
Af bare Kjærlighed.

Og dydig var hun vældig,
Skjøndt alle Herrer gjorde Kur;
Ei Nogen var saa heldig,
At faae en Maan'skinstur.
Mens andre Sangerinder
Ri-ra-rinder,
Paa Lastens Vei man finder,
Hun vandred Dydens Vei!

Skjøndt Dyden kun desværre
Saa sjeldent faar sin rette Løn,
Der kom dog - tænk - en Herre,
En ægte Grevesøn!
Han seer den søde Kvinde
Kvi-kva-Kvinde,
Og siden ingensinde
Hans Hjerte havde Ro.

Hver Aften saa han mødte
I Paviljonen, tænk engang,
Hans arme Hjerte blødte
Hvergang den Hulde sang.
Tilsidst saa sa'e han: "Pige,
Pi-pa-Pige,
Hvis Du et "Ja" vil sige,
Du kan Grevinde bli'e!"

Hun elsked ogsaa Greven
(Enhver ham maatte holde a'),
Saa var hun saa beleven
At svare kjærligt "Ja".
Saa fra Tribunen kjørte,
Ki-ka-kjørte
Med fire Heste førte
Han hende til sin Borg.

Der boer hun nu, den Hulde,
Har Tjenere i Liberi,
Og alle Skuffer fulde,
Kan baade kjøre, ri'e -
Gid de maa bo og bygge
Bi-ba-bygge
I Kjærlighed og Lykke
Til deres sidste Stund!

Beretning.
Det har vakt en uhyre Opsigt over hele Landet, at en ung Greve og Stamherre til et at de største Godser, har ægtet og lovformigt ladet sig vie Fredagen den 10de August til en forhenværende Sangerinde fra "Thepavillionen", "Alleenberg" og "Valhalla".
Skjøndt det, at en ung Mand, ligemeget om han er Grevesøn eller Skomagersøn, følger sit Hjertes Trang og gifter sig med den, han elsker, - synes at være en saare naturlig Ting, har man dog overalt misbilliget denne Forbindelse af Hensyn til hans grevelige Værdighed. Misundelsen og Bagvaskelsen har havt tralt med den stakkels Pige og endog ved at skrive om hende i Smaabladene udenfor Kjøbenhavn vil søge at forstyrre de Elskendes Lykke.
Man vil ogsaa vide, at den unge Mands høigrevelige Slægt er bleven i høieste Grad forbittret paa ham, og at man paa alle Maader vil søge at faa Forbindelsen hævet, i "Horsens Folkeblad" fortælles endog, at man vil gjøre ham gal og sætte ham paa Bidstrup, indtil han underskriver et Skilsmissedokument. Det er dog at antage, at disse Fortællinger savner Grund, og den Gud, der i Kjærlighed har føiet deres unge Hjerter sammen, vil styrke og bevare denne Kjærlighed i Tro og Haab!