Den døende franske Jæger fra
Slaget ved Wørth

Farvel mit Frankrig, end mit Hjerte banker,
Dets sidste Livslys og dets sidste Slag,
Er offret Dig, imedens mine Tanker,
Og Haabet, det er vendt mod Lysets Dag!
Med Glæde døer jeg for mit Land, min Keiser,
Med Glæde gaar jeg bort - thi end jeg seer
Den franske Ørn ei slaget er, den kneiser
Paa Frankrigs Flag - dens Undergang ei skeer!

Mod Vold og Svig, vi reiste Frankrigs Fane,
Mod blodig Svig - med freidig Mod vi drog;
Dog Preussens Rovfugl, den paa Seirens Bane,
Trods Overmagt skal standses - ja vi slog
Som Frankrigs Sønner; - over Liig i Dynger,
De gik; - en Franskmand tager ei Pardon!
Trods Overmagten, som nu Seiren tynger,
Skal Seiren bringes vor Napoleon!

Farvel mit Land, Farvel mit smukke Rige,
Mit Frankrig, - engang seierrig Du staaer,
Farvel min Moder og Farvel min Pige,
Ad Ærens Vei, jeg ind i Himlen gaaer!
Der skal jeg til vor store Keiser bringe
Det Bud: "Dit Frankrig eier endnu Børn!
Og Sønner som kan Seirens Fane svinge
Og Sværd, som knuser Preussens Røver=Ørn.

Beskrivelse over de franske Mitrailleuser eller saakaldte "Kuglesprøiter".
Man kan lettest danne sig en Forestilling om Mitrailleuserne ved at tænke sig et Bundt af store Geværløb, der ligesom en lille Kanon er anbragt, paa en let tohjulet Vogn. Paa Vognen findes der en Kasse, som indeholder Ammunitionen. Saavel Kassen som Laaget ere af Staal, saa at Laaget, naar det oplukkes, danner en Skjærm, der beskytter Betjeningsmandskabet, dog saaledes at der findes en Aabning, hvorigjennem man kan sigte. Iøvrigt kunne de fabrikeres sværere og lettere, men selv de sværeste kunne trækkes af 2 a 3 Mand. De letteste ere ikke større, end at man kan tage dem paa Nakken og gaae med dem. Til Betjeningen udfordres to Mand; den Ene sidder paa Vognen og leder Skydningen, medens den Anden forsyner Mitrailleusen med Ammunition. Skjøndt der findes flere Løb, bruges kun to ad Gangen, og disse skyde vexelviis med en Hurtighed af et Skud hvert Sekund. Naar de to Løb ved Skydningen ere blevne ophedede for stærkt, kunne de tages ud og to andre benyttes. De ophedede Løb renses og afkjøles og kunne da senere benyttes til Afløsning. Beskadiges et af Vognens Hjul, f. Ex. ved en fjendtlig Kugle, kan det hurtig erstattes med et Reservehjul, og haves et saadant ikke ved Haanden, kan man bruge en Buk af to Stykker Træ, en stor Steen eller deslige. Det Fortrinlige ved disse Krigsmaskiner er iøinefaldende, hvilket vi skulle oplyse ved et Exempel. En Infanterist med et godt Bagladegevær kan skyde omtrent 10 Skud i Minuten, Mitrailleusen derimod 60 Skud; den kan altsaa opveie 6 Infanterister. Men Infanteristen, der uafbrudt skal lade og tage Sigte, bliver snart træt, og han er udsat for under Regnen af Fjendens Kugler at tabe den Sindets Ligevægt, der er nødvendig for at kunne tage et roligt Sigte; men den, der skyder med Mitrailleusen, kan sidde ganske rolig bag Staalskjærmen uden at udsættes for at blive skudt og kan med fuldkommen koldt Blod sende en Strøm af Kugler derhen, hvor Fjenden er tættest, og dertil kommer, at Mitrailleusen kun optager en Trediedeel af den Plads, som 6 Mand optage, og følgelig er meget vanskeligere at ramme. Kan den stilles i en Fordybning i Jorden, bag en Steen eller Træstamme, bliver den endnu vanskeligere at træffe, da den er meget lav, og Betjeningsmandskabet er da saagodtsom i fuldstændig Sikkerhed. Lad os engang tænke os et Batteri paa 10 Mitrailleuser, der virke fra samme Sted mod en fjendtlig Afdeling; dette Batteri vil hvert Minut udskyde 600 Projektiler, altsaa i 1/4 Time 9000. Skudsikkerheden er som en Følge af Mandskabets Dækning meget større end ved en almindelig Geværild. Mitrailleusens farligste Fjende vil være Artilleriet, thi mod en Kanonkugle yder Skjærmen ingen Beskyttelse. Men Mitrailleuserne ere fuldkomment saa farlige for Artilleriet, da Kanonernes Mandskab ved den hurtige Ild snart vil være dræbt eller fordrevet. Et Batteri Mitrailleuser, opstillet ved en Hulvei, et Bjergpas eller paa en Bro, vil hindre enhver Fjende i at passere; 10 Mitrailleuser med en Betjening af ialt 10 Mand vil kunne hindre en stor Troppestyrke i at passere det Sted, som de beherske med deres Ild.
("Dg. R.")